NFSGrundtvigsLivOgGjerning

53 lejende ham for at ligne L oke lidt i d et skjælmske Smil, hvormed han altid har haltet imellem Norden og T y sk ­ land ligesom L oke mellem A sgaard og Jæ tteverden, ikke heller kan jeg nægte, han havde en F inger med i Idunnas Hjemførelse; thi naar jeg husker mig om, da saa’ jeg det selv i min Ungdom , hvordan han stod » og vendte og drejede paa F rejas F alkeham , som hun skulde hentes i. D et vil da sige paa anden Dansk, jeg hørte selv hans F o red rag om P oesien, som jeg al­ drig glemmer, da de brød Isen til alt det poetiske, jeg har op levet; og da Oehlenschlåger dog hørte endnu langt mere paa Steffens end jeg , saa er d e t mig en afgjort S ag , at var han ikke e t A ars T id i det nye A arhundredes G ry kommen til a t tale halv D ansk og halv Tysk, men hel poetisk her hjemme, da vilde Idunna sikkert endnu siddet i Fangehullet hos Jæ tten oppe p aa Rundetaarn, og var da hverken kommen hjem til A sgaard som en Svale eller bleven berøm t som en Nattergal«. G rundtvig, der stod fuldstændig fremmed over fol­ den i i A ar ældre Fæ tte r — han huskede kun fra sin Barndom, at han havde vist ham Billeder i den første Perspek tivkasse, han saa’ — , fik nu ingenlunde strax d ette Syn paa den nye Ansgarius, dertil sad han endnu for fast i det gamle. Han »fandt det vel helt utroligt, men dog helt mæ rkvæ rdigt, hvad han med sit for­ vovne F risprog kaldte unægteligt, at a lt, hvad vi i K jøbenhavn læ ste og skrev og løftede til Skyerne, var ty sk og fransk M akulatur, at F rank rig med hele sin Revolution og med sin Visdom og Skjønhed var kun en E fterklang af det romerske Helvede med Nero