NFSGrundtvigsLivOgGjerning

56

J e g svæ rm ed for den t y s k e K la rh e d , et V ejrly s sk ab t af bare L uft, som gjald t en G ang, trod s al sin B arh ed , for en guddom m elig F o rn u ft; m en k o ld t og k o rt var Svæ rm eriet i K jæ rtesv en d en s D rengeaar,

saa R u se n , var den k u n fortiet, blev k n ap t fortalt i Jæ tte rs G aard.

E t re t betegnende V idnesby rd om, i hvor høj Grad hans Maade at se p aa T ingene i d et hele faldt sammen med T idens almindelige T ankegang, og som er saa m eget vigtigere, som d et hidrører um iddelbart fra disse Aar, finder man i en af hans gam le Skole­ bøger, Badens »Anvisning til hele S tatshistorien, de første B egyndere til T jeneste«, i hvilken han til for- skjellige T ider har gjort sine Bemæ rkninger paa de hvide Blade, den er gjennemslcudt med. H er har han bl. a. skrevet »E t P a r Ord om Savl, David og Salo- mon«, hvori han behager sig i a t ophøje Savl paa Davids Bekostning og tag er ham i Fo rsvar mod Be­ skyldningen for at væ re en Tyran. »Ej heller«, h ed ­ der d et fremdeles, »var d et H aardhed hos Savl, men endog blot Medlidenhed med en fangen Konge, der b rag te Samuel (eller m aaske rette re tjente ham som Paaskud) til at fradømme hans S læ g t K ongevæ rdig­ heden«. Salomon var et Mønster paa Visdom , og som Bevis derpaa anføres hans Dom imellem de to K vin­ d e r; men, tilføjes der, d e t laa dog saa naturlig for a t tage Sagen saaledes, at ethvert Menneske med sund Sans og uden alt for følsom K arak te r vilde let have faldet paa a t rede sig ud af Sagen paa denne Maade. Salomon havde gjort bedre i at forbedre sit Folks K aar end i a t bygge T em p let o. s. v. I 1 8 1 2