NFSGrundtvigsLivOgGjerning

57

har G rundtvig neden under dette skrevet: »Jeg lader dette, ventelig fra 1 80 4 , som saa m eget forkert baade om Gud og Mennesker, staa for at mindes om min Daarlighed og opvækkes til at takke den Gud, der friede mig fra Mørkhedens Magt og oversatte mig ved Jesu T ro i sin elskelige Søns og L y sets Rige. Ogsaa en anden kan d e tte Syn maaske under Guds Styrelse vorde til G avn«.1) O pvoxet i det attende Aarhund- rede, som han var, var han aabenbart, som han siger, til T rod s for sin Forkjæ rlighed for Nordens Oldtid »henreven af T idens Strøm til den mest aandløse Be­ tragtning af Menneskelivet under alle Himmelegne«. b N o rd isk M aan edssk rift for folkelig og k ristelig O plysning, i 1874. — B landt de Spørgsm aal, d er forelagdes ham ved E xam ensbordet, var ogsaa fø lg en d e: „H vem sagde K ristu s sig at være, m edens han levede paa J o rd e n ? “, h v o rtil han svarede: „E t udm æ rket S en deb u d fra G u d “ . D ansk K irk e tid e n d e 1873, Sp. 782.