NFSGrundtvigsLivOgGjerning

63

Vejledning havde stavet mig til«. Han kom imidlertid, da han følte sig ulykkelig, og k a stet tilbage paa sig selv søgte at døve sin Smerte, dybere ind i disse S tu ­ dier, end han vist fra først af havde tæ n k t sig, og de Hjælpemidler, han havde medbragt, viste sig snart util­ strækkelige. Saa skrev han til Universitetsbibliothekaren Professor Rasmus Nyerup, som den Gang endnu var ham personlig ubekjendt, og bad ham sende ham E dda og Sagaer til L aans fra Universitetsbibliotheket. »Nor­ dens Oldtid«, hedder d e t i det første af de Breve, han send te ham (i F o raaret 1 8 07 ), »blev mig i den tidlige Barndom hellig og kjær, og jeg erindrer fra hine Dage ej nogen mere levende Smerte end den, jeg følte ved a t læse hos Hvitfeld, at vi intet vidste om de gamle Guder. Om slynget af T rangens og et Brødstudiums Baand, var det faa og flygtige V ikingetog, jeg kunde gjøre til fjærne Tider. Endelig henstød te Skæbnen mig paa en Plads, hvor dog nogen Tid levnes mig til uden Brøde mellem Fæ dres Høje at anskue Fædres D aad og paa A sers A ltre begrunde A sers Højhed. Hvad Stilling og ringe E vne tillod, samlede jeg til K jendskab af H edenold; men langt fra at tilfredsstille mig opluede det kun stæ rkere, min Længsel efter at trænge dybere ind i hin gaadefulde, men herlige V er­ den. Læ nge stræ bte jeg at neddæmpe denne Længsel, der kun forbitrede min N ydelse; men hvem begyndte vel at tæ nk e over A ser uden at føle uimodstaaelig T rang til at tæ nke sig dem hele, som de svævede for Oldtids Skjalde?« Hans Studier fremkaldte et Par A r­ bejder, som senere nærmere skal omtales. E t af dem, Afhandlingen »Om Asalæren«, der blev try k t i »Mi-