NFSGrundtvigsLivOgGjerning

66

sæ rlig Vaulundur, gjorde p aa ham, var overvæ ldende, d er kom et aandeligt G jennembrud til alle Sider — de nordiske M yther fik en dybere B etydning for ham, og ogsaa hans Syn paa d et kristelige fik en anden K a rak ­ ter, hans Øje »begyndte at oplade sig for K risten ­ dommens Herlighed«. H an havde, som vi have set, forladt K jøbenhavn om trent som en Hedning. P aa L angeland fandt han »naturligvis heller ingen K ristendom , men h artad tomme K irker med sovende P ræ ste r og med K ingos Salmebog, fordi den gamle Biskop ikke kunde ud staa den evange­ liske, og han var først nylig død. H er var da god Lejlighed til at p ræ dike frit om D yd og Oplysning, og da jeg gjæ rne lod mig høre og gjæ rne blev hørt, p ræ ­ d ikede jeg rask mod K ingos Salmebog, mod alskens O vertro og andre Laster«. D et var en Tid, da han »som T idens G jenlyd besm ittede H errens Hus med uny ttig og bespo ttelig T ale om Pligt og Saligheds F o rtjen este, om den dydige Mand, den redelige S and ­ h eden s L æ re r Jesus, som dog ikke to g i Betænkning a t udgive sig for andet, end han var, og a t bekræ fte U sandheden ved tilsyneladende U n d e rvæ rk e r« :

T y k t u d i S lø r var in d h y lle t for m ig din h ellig e Bog, og af S iren er fo rtry llet, drøm te jeg D aare m ig klog. D um t og fo rb lin d et m it Ø je saa’ ik k e G lim t fra d et høje lyse i S k jald en es K v ad . V ittig h e d , K lo g sk ab og K u ld e ty k tes m ig V e n n er saa h uld e, m ed d e m jeg v an d red saa glad. K lo g sk ab en k ald te jeg D yder,