NFSGrundtvigsLivOgGjerning

6g

b egynd te at forme sig, og det er derfor nødvendigt, a t vi dvæle ved dem. D et var R ahbeks Minerva og Fallesens theologiske Maanedsskrift, der offentliggjorde disse hans første A rbejder, i hvilke vi have let ved at se en ny T id kæm pe sig frem gjennem Gjæring og U k larhed, og som stikke forunderlig af imod disse T idsskrifters øvrige Indhold. Baade Minerva og det theologiske Maanedsskrift sang da ogsaa paa det sidste Vers — begge gik ind 1 8 08 . D en første af Grundtvigs A fhandlinger, »Lidet om Sangene i Edda« (Minerva Septbr. 1 806 ), er fremkaldt af et Digt, »Skirners Rejse eller K jærlighed, Gudernes Straf, en Fortæ lling efter den ældre Edda«, som den senere som theologisk Professor og overordentlig frugt­ bar theologisk, historisk og æsthetisk-kritisk Forfatter bekjendte Jens M øller*) nogle M aaneder i Forvejen havde offentliggjort, ligeledes i Minerva. Grundtvig nedlægger en skarp Indsigelse imod den aandløse Maade, hvorpaa det efter hans Opfattelse dyb t poetiske Æm ne er b e ­ handlet i det nævnte Digt, der er holdt i ganske den samme Stil, som var den almindelige i de fleste nordiske Fortæ llinger og Digte, der fremkom i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede — man tæ nk e f. Ex. paa et af de mest beundrede og i sin ') D et var ham , der, ligesom O ehlenschlåger, fik A ccessit for det »vel gjennem tæ nkte F orsvar for den nordiske M ythologi«, hvor­ m ed han besvarede U niversitetets i A a re t 1800 udsatte æ sthetiske P riso p gav e: »Y ar det gavnligt for N o rd en s skjønne L iteratur, om den gam le nordiske M ythologi blev indført og af vore D igtere alm indelig antaget i S teden for den græ ske?«, m edens M edaillen tilk jen d tes Stoud P la to u , d er m ed overvejende F o rk jæ rlig h ed havde frem hæ vet den græ ske M ythologis F o rtrin .