NFSGrundtvigsLivOgGjerning

7 0

A rt bed ste D igte, P ed er H arbo F rim anns Omdigtning af V isen om A x el og Valborg. H an faar derved Lejlighed til a t frem sæ tte sine A nskuelser om A salæ ren og Eddad ig tn ingen i d e t hele, og der er til T rod s for m egen U klarhed i V irkeligheden paa mange Punk ter saa megen Genialitet i d ette første Forsøg, at d et er let at fo rs ta a , at en virkelig K jender som N yerup m aatte føle sig i høj G rad slaaet deraf. »Ingen tvivler vel længere p a a « , saaledes b egynd er A fhandlingen, »at jo de æ rvæ rdige Sagn, Saga med Griffel og Skjold op tegnede i sit T em pel p aa den af N ordens Skjald *) væ rdig besungne 0 , ty d e i Samklang med E ddas høje Kvad hen p aa en episk Old, der, lig G rækenlands, ligger bag vor Historie. E n lige saa skjøn som priselig Id er d et for Bragas yng re Sønner at frem trylle for vo rt Øje Billedet af d et betydningsfulde Liv, der, skjult under M ythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af d e t foræ ldede Sprogs dæ kkende K lædebon«. Spørgs- maalet o m , hvilken Nydelse der bø r agtes som den højeste, »at indtrylles i en højere Tilværelse, D igterens F an tasi selv skabte« eller i en, som »det historiske A n strøg ligesom p aa try k k er V irkelighedens Præg«, lader han staa h e n , derimod opstaar der et andet »med træ ngende Fo rd ring paa Svar, det nemlig, hvo r­ ledes bør E ddas Sange b en y tte s af Nutidens Digtere?« Han gjennem gaar de forskjellige M ethoder, J. Møller har angivet. D er er nu først den tro Oversæ ttelse. »Ingen kan med mere Læ ngsel end jeg hige efter

J) N atu rlig v is O ehlenschlåger. Som M otto over A fh an d lin g en staar d er nogle L in ier af dennes D igt »Island«.