NFSGrundtvigsLivOgGjerning

73 gende K ritik ud fra det angivne Synspunkt for at godt- gjøre, hvor vidt hans Udtalelser er »en løselig hen ­ kastet D adel eller R esu ltatet af den stræ ngeste Prøvelse, hvilken jeg tro ed e nødvendig, ej saa meget for A rb e j-' dets egen Skyld, som for den Skade, det, leveret af en Mand, hvis K und skaber fortjene Agtelse, og indrykket i et saa m eget læ st og med re tte ynd et Tidsskrift, kunde volde ved at udlokke flere paa denne lige saa jævne som vildfarende Vej«. Til Slutning udvikler han det Synspunkt, hvorfra han ser (Eddadigtet) »Skirners Rejse«, »dette herlige Digt, der, fra jeg første Gang saa’ det, svævede for mit Øje med høj Betydning«, og i hvilket han finder »Æmne til et af de skjønneste Dramer, O ldtiden kan avle« x), og derpaa ender han med følgende Ord, der give en A n tydn ing af, hvor stæ rkt han var optagen af den gamle nordiske Gudelæres Gaader: »Beslægtet herm ed er en Anvendelse, jeg længe troede, med Held kunde gjøres af hele vor Gude- læ re; men da selv en tydelig Fremstilling af det sty ­ rende Princip fordrede e t langt dybere Studium, end Om stændighederne — des værre! — tillade mig, vil je g oppebie F rem træ delsen af Edda, Oehlenschlågers Digt, thi maaske blev d e t denne Bragas udkaarne for­ beholdt at udføre den store Idé, jeg kun halv dunkelt aner«. D et næ ste R esu ltat af hans Grublen over E dda er A fhandlingen »Om Asalæren« (Minerva, Maj 1807 ).

') I det store D igt » F rejs K jæ rlig h ed « , d er ferst frem kom i »N or­ dens M ythologi«, 1808 (optrykt i G rs. poetiske S krifter I), har han b ehan d let d et m ed uforligneligt M esterskab.

0