NFSGrundtvigsLivOgGjerning

76

og forgaa. D et er saa lang t fra, at han frygter for, alt skal i dem gaa u n d e r, at han m eget mere kalder deres F ald Sejr«. Han ser den som »en Kosmogoni saa høj og d y b , som ingen Nation havde den eller kunde have den, thi kun den stæ rk e Nordbo, der saa gjæ rne ofrede sit hele Liv til K amp for en Plads blandt E jnherier, kunde avle den Kæm peidé, at ofre hele T iden til Strid for a t naa H arm on ien« , o>g der er i det F o rsøg , han gjør, p a a at rejse den om styrtede Bygning og »ordne det hele efter de enkelte S tøtter, vi finde mer eller mindre hele i Gruset«, en F o rstaaelse af de Ideer, der rørte sig i d et nordiske Oldtidsliv og gav d et dets Præg, en D ybde i Opfattelsen af Gudeskikkel- serne som U d tryk for disse Ideer, som gjør denne A fh a n d ­ ling til noget for sin T idsalder aldeles mæ rkvæ rdigt og enestaaende. Just fordi det her er H elhedsopfattelsen, det kommer an paa, er d e t umuligt ved at fremdrage enkelte T ræ k at give et Ind tryk af, hvor m eget her er naaet i E rkjendelse af den nordiske Mythologi. F o r første Gang er her den »G rundsandhed, som næ ppe nogen kan ro k k e « , gjort gjæ ldende og i det enkelte paav ist, »at vore Fæ d re havde den reneste Idé om en fuldkommen Harmoni, og a t T iden kun var den F o rm el, under hvilken det store A lt stræ b te imod den«. H an ind­ rømmer selv, at »skjønt E d d a stedse vandrede ved min Side, kan min A nskuelse af A salæ ren dog gjæ rne i mange enkelte Dele væ re falsk« ; der er selvfølgelig Fejltagelser og M isforstaaelser i den, men i sin H elhed er d et d et store og aandfulde Syn, han siden fastholdt og udviklede videre, og Frem stillingen bæ res af en A lvor og en glødende Begejstring, som ingenlunde er