NFSGrundtvigsLivOgGjerning

77 af væ sentlig æ sthetisk A rt, men i hvilken d et religiøse E lem ent p aa højst ejendommelig Maade har L od og Del. »Skal den unge S lægt i Nord endnu bestandig indbildes, at vore Fæ d res Religion, der kun veg og viger for K risti den ren e , var Overtro?« h edd er det, og endnu stæ rkere b ryd e r denne heden ske T o n e frem i det Digt, hvori Frem stillingen løber u d 1):

Kan jeg vel finde, hvad dristig jeg søger? Kan jeg omfatte de lette Gestalter, som luftige svæve paa Fædrenes Høje, om Asernes Altre, i kølige Lund, som flagre i Nattens indhyllende Skyer for lukkede Øje i skuflfende Drøm? Nej, sløvet er Sansen, de Runer saa tunge forvildes af Dværge for Øjet, som stræber mod flygtende Old; og Øret ej fatter de herlige Toner i Gjenlydens dumpe forvirrede Klang. Men k u n d e jeg finde det Billed af Aser som kløgtige Ottar indpræged i Sten, og v i l d e det Billed sig atter forvandle til skinnende Glas, at Sansen, der skjuler

J) E'orspil. Poetiske Skrifter I.