NFSGrundtvigsLivOgGjerning

83 men uden F ry g t; thi han vidste, a t N ordens Mø .op- livedes af Ilden i Kæm pens Barm, at hun var tro som en Fo stb roder, a t hans A rm var stæ rk til at væ rge ham og den elskede, og endelig, a t han faldende i Striden skulde klæde Hæ rfaders Bænk, ja en Gang nyde den herlige L øn at kæm pe mod Jæ tte r for Odin og F reja . . . . Nordens Mø elskede, som hun m aatte for at elskes af en saadan. Med Skjoldet væ rgede hun sin E lsker i K am p ; med K y ssets lægende Olie helede hun hans dybe Saar, og paa hans B avtasten besvimede hun ikke, men nedsank livløs. Saaledes elske Signe og H agbart selv hos Saxo,, og monne de væ re de eneste ? . . . . Ja, beskue vi ikke netop saaledes U rtyp en for N ordboens K jæ rlighed, F reja? H an træ d e frem, Gudespotteren Loke, med sit hele Følge, der skjændede F reja ved at kalde hende Nordens Venus! de træ de frem ! og gjentage de da med en L y d Bespottelsen, da frygte de sig for de Danskes klirrende Sværde!« Ogsaa de almindelige A nskuelser om D igtekun­ stens Væ sen og Krav, G rundtvig lejlighedsvis frem sæ tter i denne lille A fhandling saa vel som i Indledningen til den Prøve p aa en O versæ ttelse af Schillers »Bruden fra Messina«, han m eddelte i samme Hefte af Minerva, er af Interesse, for saa vidt de vise, hvilken Indflydelse hans B ekjendtskab med de nyere R etninger i L itera- turen havde øvet paa Udviklingen af hans æ sthetiske Begreber. D er er i det enkelte m egen U klarhed i hans Udtalelser i d e tte Punkt, men i d et hele tag e t er det um iskjendeligt, at han er naaet til en langt d y ­ bere Opfattelse af Poesien end den indtil Oehlenschlå- gers F rem træ den almindelig herskende, som han jo 6 *