NFSGrundtvigsLivOgGjerning

er Paavirkningen fra den nye A and, der var træ n g t ind til os med Steffens, umiskjendelig. D en slaar os lige strax i Møde i det Ideal for den harm onisk ud­ viklede m enneskelige A and, han p eg er paa, og som han anskuer »som en Gestalt, hvis F ø d d e r hæ fte ved Jorden, skjønt Issen rører Stjæ rnerne, hvis v id tstrakte A rm e om fatter Naturen, for hvis Øjne F o rtid og Nutid ligge klare, og selv Himmelen er gjennemsigtig«, et T anken s Ideal, han dog ikke vil have forvexlet med den højeste Udviklingsgrad, A anden under Jordlivets Ind skræ nkning kan naa. K un V idenskabelighed, Sans for M enneskeaandens højere Udvikling, kan give S læg­ te r og Individer varig Storhed. »At gjøre V iden ska­ berne til b lo tte Vehikler for L ivsnydelsen er at betage dem deres ejendommelige, da de derved faa en blot endelig T enden s og ligesom indskrænkes til M enne­ skets afmaalte Jordliv. A t sæ tte dem i Politikens eller hvilken som helst anden T jeneste er at bo rtjage dem fra Jorden, thi fri, som den himmelske Gnist, hvorfra de alle ud sp ringe, taale de ingen S lavelæ nker, men svinge sig op i den rene Æ th e r fulgte af Mængdens H aan og deres V enners dybe Sukke«. H an istemmer »en F ichtes og A rnd ts og alle Evropas herliges« K lager over T idsalderens Vanart, dens Blind­ hed for sand V idenskabelighed og M enneskeadel og søger G runden til, at V idenskabeligheden er standset, i den franske Revolution, der drog d e t oplyste E vropas Øje fra Himlen til Jorden for at skue en ny Himmel p aa Jorden. N aar han særlig vender sig til Fæ d re lan ­ det, er d e t »ikke, som om jeg troede, at d et kan væ re Skjolds A fkom ligegyldigt, hvorledes T ingenes Løb