086560577

17

stand samt forskjellige uvisse Indkomster, saasom 10 Procent af Indfæstninger, der faldt paa Godset. - En anden Embedsmand, hvis Ansættelse ogsaa ud­ trykkelig forudsættes i Fundatsen, var den saakaldte P r ov s t ( p r æ p o s i t u s communitatis). Han skulde ifølge de oven­ omtalte Komunitetslove føre det stadige Tilsyn med Alum­ nernes Flid og Opførsel, altid være tilstede ved Spisningen og drage Omsorg for, at det gik sømmelig og anstændig til ved denne, og at de befalede -Øvelser fandt Sted. For mindre Forseelser kunde han selv anvende de i Lovene fastsatte Straffe af Bøder eller midlertidig Udelukkelse fra Bordet; i Tilfælde af grovere Brud paa Sædelighed eller god Orden skulde han derimod foredrage Sagen for Fakul­ tetet. Provsten, der efter Fundatsen skulde være „en lærd og forfremmet Person“, valgtes i den ældste Tid af og blandt de nedenfor omtalte Dekaner, saaledes at Valget stadfæstedes af det theologiske Fakultet, hvoraf altsaa fulgte, at Provsten egenlig kun var at betragte som den øverste af Alumnerne og hans Funktionstid indskrænket ved de almindelige for Nydelsen af Kommunitetet givne Kegler. Senere hen i Tiden bortfaldt Dekanernes Valgret øg Provsten beskikkedes umiddelbart af Fakultetet. Denne Forandring synes foranlediget derved, at Christian IV i Aaret 1634 oprettede en ny Lærestol ved Universitetet i Metafysik og Mathematik og bestemte, at denne altid skulde være forenet med Embedet som Klosterprovst. Det blev iøvrigt i Virkeligheden ikke de nysnævnte Lærefag, , men Poesi, som Provsten kom til at docere, og denne Forening af Provste-Embedet og Professoratet i Poesi ved