086560577

25

i det latinske eller græske Sprog. For Brud herpaa fast­ satte samtlige Klosterlove Straf, der, naar den Paagjældende „ikke forbedrede sigw, men gjentog Forseelsen, endog kunde gaa til Forbrydelse af Beneficiet. De yngre Statuter ind­ skrænkede sig end ikke til at foreskrive Straf for at have talt mere end tre Ord i det danske Sprog, men gjorde sig det ogsaa til Opgave at fremtvinge, at de klassiske Sprog, i hvilke Samtalen skulde føres, taltes korrekt, idet de satte Bødestraf for Fejl mod Grammatiken. — Maden selv var efter vor Tids Maalestok særdeles rigelig, eller skulde i alt Fald være det, og Retterne derhos som oftest af en meget solid Beskaffenhed. Fundatsen indeholdt i saa Hen­ seende følgende Bestemmelser: „Desligeste skal og Bordet for samme Personer saa forsørges, at deres Underholdning og Bespisning maa blive dennem taalelig. Og for det Første skal der være godt Opsyn paa 01 og Brød, at det saa brygges og bages, at det er rent, godt og ustraffeligt. Dernæst skal og til hver Middag fire Retter og til Aften tre Retter forspises og anrettes, Fisk og Kjød hver efter sin sæd­ vanlige Tid og Dag, og skal hver Søndag og andre højtidelige Dage gives en Steg til fjerde Ret". Allerede tidlig synes det at være bleven Vedtægt, at der de fire Helligaftener, Mortens-, Jule-, Nytaars- og Helligtrekongersaften, skulde istedetfor det sædvanlige Tyndtel skænkes en Tønde godt stærkt Ol. Den sidste af de nævnte Helligaftener var viet Stifterens, Kong Frederik II.s, Minde og udmærkedes ved, at hver af de Spisende lige oppe fra Provsten og ned til den yngste Alumnus efter Maaltidet tømte sit „Glædes- bæger" (poculum hilaritaiis) med en lille latinsk Tale i 2