086560577

94

at paalægge Konsistorium — der ved den ovenomtalte kongelige Resolution af 15de December 1843 havde faaet Tilsagn om, at der ingensinde, uden at det havde havt Lejlighed til at yttre sig i saa Henseende, skulde blive foretaget nogen Forandring med Substansen af Kommuni­ tetets Formue — at afgive sin Betænkning om en saadan Foranstaltning. Konsistorium udtalte sig imidlertid med stor Styrke imod den paatænkte Plan. Det gjorde gjældende, at dennes Udførelse vilde medføre Kommunitetets Ophør som selvstændig Stiftelse, og at*Ophævelsen af en ved særegne Fundatser og Gavebreve oprettet offenlig Stiftelse i og for sig maatte anses for et saa extraordinært Foretagende, at den kun burde finde Sted under ganske særegne Omstændig­ heder, saasom naar Stiftelsens Bestaaen vilde være i Strid med -Statsformaalene eller dens -Øjemed maatte anses for fyldestgjort eller antages paa anden Maade bedre at kunne opnaas, men at ingen af disse Forudsætninger kunde ind­ rømmes at være tilstede her. Ministeriet erklærede sig vel ikke at være overbevist ved disse Modgrunde, der formentlig kunde gjælde, hvis de til Kommunitetet oprindelig henlagte Midler, vare skænkede af Private og Gaven betinget af Stiftelsens særlige Bestaaen, medens Kommunitetets Op­ rettelse derimod maatte anses som en Regeringshandling og Regeringen derfor ogsaa være beføjet til at træffe en Foranstaltning som den omspurgte, saameget mere som der paa den ene Side ikke var paatænkt nogen Indskrænkning i det Maal, hvori Stiftelsens Midler hidtil vare anvendte til Bedste for det oprindelige Øjemed, og der paa den anden Side jo allerede i rum Tid var blevet anvendt særdeles