20 / 233
1
beskæftigelse, som jeg mange gange hjalp dem med. Men de
blandede sig også i vore lege, og det gik ikke altid stille for sig.
Som jeg har fortalt, havde vi en stor have. Den var en herlig
tumleplads for os unger. At vi ikke mistede livet den gang, er lidt
af et mirakel. I haven ud imod vejen stod fire birketræer. De var
vel omkring en fire meter høje. Dem brugte vi naturligvis som
klatretræer. Vi legede Tarzan, og et af vore mest yndede numre
var at klatre helt op i toppen af træet. Det var der nu ikke noget
dramatisk i. Næ! Det dramatiske var, at når vi var kommet helt
op, så lod vi os falde bagover. Vi styrtede med hovedet først ned
igennem grenene. Når vi nåede den nederste gren, greb vi fat i
den, vendte rundt og landede med benene på jorden. Ja, jord er
nu så meget sagt, for under træerne var en stenhøj med blomster.
De højere magter må have holdt hånden over os, når vi kunne
slippe godt fra denne leg uden kraniebrud.
Mor var et troende menneske og gik blandt andet til møde i
Pinsebevægelsen ude på Blegdamsvej. Om søndagen gik vi i søn
dagsskole på en vej i nabolaget. Det var en af Pinsemissionens
medlemmer, som holdt bibeltimer og søndagsskole nede i kælde
ren i sit hus. Her var sang og musik, og vi unger syntes, det var
meget hyggeligt. Der var altid et bolsje, når vi kom. Når vi havde
været der fire gange i træk, fik vi et glansbillede. Billederne var
motiver fra bibelen. Vi syntes, de var meget flotte, og vi havde da
også hørt historien, som billederne refererede til. Billederne og
bolsjet har nok styrket vores interesse, for vi mødte troligt op
hver søndag.
Vores far tilhørte den apostoliske kirke. Her kom vi også en
gang imellem. Det var i den afdeling, som lå i Byglandsgade.
Imens jeg er ved religionen, vil jeg fortælle om en episode, som
gjorde et dybt indtryk på os børn. Min lillebror var blevet meget
syg. Det var noget med hans lunger, og han var mere eller mindre
opgivet af lægerne. Mor tog ham hjem fra hospitalet for at pleje
ham den sidste tid. Mor sad ved hans seng døgnet rundt. Ved
siden af sengen stod primusen med en kedel vand på. Den varme
damp fra kedelen blev ledt ved hjælp af en slange ned under et
klæde, som lå over hans ansigt. Han lå en tre-fire dage i damp
bad, og ustandselig var min mor ved hans side. Mor fik far til at
tilkalde sin præst, for min bror blev stadig dårligere. Præsten
Leif Jensen
18