28 / 63
28
HERMANN RAFFEL
stere saa mange, og
J
oh ann e s
J
ørgen s en
maatte da rejse til Hamborg,
hvor det lykkedes ham at faa Overenskomsten ændret til 4 Sendin
ger fra December til Marts paa 350— 400 Tons pr. Gang. Hvad der
imidlertid slog Hovedet paa Sømmet og ødelagde Forretningen var,
at Indførselstolden i Amerika blev forhøjet fra 2 Cents til 3 Cents pr.
Hoved. Fra Amerika har Raffel importeret Have- og Landbrugspro
dukter bl. a. amerikanske Æbler og Kød, en enkelt Gang gjordes der
Forsøg med amerikansk Smør, som Raffel solgte pr. Kommission for
R
a a b e r g
, S
t r a n d
& Co. i Chicago, der 1890 sendte 30 Tons Ⱦgte
Fløde-Smør«, der blev solgt i Danmark for deres Regning. i.Sept.
1890 takker de Raffel for prompte Afregning og skriver »uagtet Re
sultatet ikke viste sig synderlig tilfredsstillende, hvilket vi dog ikke
regner Dem til Last, er vi efter Omstændighederne fornøjet og haa
ber en anden Gang at have mere Held med Consignationer til Dem,
naar Conjuncturerne stiller sig fordelagtigere saavel her som paa De
res Sted.« Da Raffel det følgende Aar forespurgte, om der var no
gen Udsigt til en fortsat Smøreksport fra Amerika, svarede
R
a a b e r g
,
S
t r a n d
& Co., at Priserne paa Smør i Amerika stadig var for høje
til, at en Eksport kunde lønne sig. Senere gjorde Raffel ogsaa Forsøg
med Import af Smør fra Finland.
I 1891 overtog Raffel bl. a. Agenturet for
G
ebrud er
P
e t e r s
i Mer-
scheid ved Solingen, fra hvem han navnlig erholdt Lommeknive.
Samtidig med, at
J
oh an n e s
J
ø rg en s en
havde faaet Prokura, var
han gennem Kontrakten med
M
a r k t
& Co. bleven Partner i den Del
af Firmaet Hermann Raffels Virksomhed, der bestod i den amerikan
ske Import, og dette Forhold førte til, at
J
ø r g e n s e n
,
der havde vist
sig som en meget dygtig Sælger, ved en ny Kontrakt 26. April 1892,
der fik tilbagevirkende Kraft fra 1. Jan., blev Parthaver i Forretningen
uden at gøre noget Kapitalindskud, idet der tillagdes ham en vis Pro
centdel af Nettoudbyttet, ligesom der sikredes hans Enke eller Børn
en saadan. Begge Interessenter fik Ret til at tegne Firmaet, men in
gen af dem maatte uden Medinteressentens Samtykke paadrage Fir
maet Kaution eller Vekselforpligtelser eller overhovedet tegne Fir
maets Navn paa Gældsbreve eller Skyldforpligtelser.