133 / 194
124
der i Virkeligheden har megen Magt, selv om han
egentlig kun er en jævn Haandværkssvend. Her er,
— fra Aarets Revy i Tivolis Teatersal og til Melodi
fra den
gamle
Blikkenslagervise —et Vers, i hvis næst*
sidste Linje der for Øret er skabt en Lighed med Fag?
foreningsformandens Navn:
Se, min Mor bestandig sa’ a’
»K u ’ vor Søn til Præst vi faa!«
Mens min Tante vilde ha’ a’
Je g til Scenen skulde gaa.
Men min Far mig raaded fra a’
Komme altfor højt paa Straa:
Lyt Johan , og gaa hen
Og bliv Blikkenslagersvend.
Man skal ikke just benytte Revyviserne som Kilde*
skrifter, men de kan meget vel yde pudsige eller ka*
rakteristiske Bidrag til Belysning af Tidens Historie.
Det
5
.iSeptembersForlig, der havde afsluttet Lock*
outen i
1899
, bragte med Hensyn til Formen for Ar*
bejdsstandsningers Iværksættelse en Ordning, som
ikke mindst Blikkenslagermestrene satte Pris paa. Selv
om Blikkenslagerfaget ikke havde været stærkt hjem*
søgt af Striker i Aarenes Løb, saa kendte man dog af
Erfaring den ubehagelige Situation, der opstod for
Mestrene, naar der uden videre ganske brat blev
iværksat Strike i et saadant forholdsvis lille Fag. Man
vidste, hvor generende det var, naar større Bygnings*
fag, som ikke godt kunde komme til, før Blikkensla*
gerne var færdige, skulde gaa og vente paa Grund af
»en rask lille Konflikt« i Blikkenslagerfaget. Hele den
Ordning, der blev indført ved Septemberforliget, med