148 / 194
139
sig var det intet Under, at Prisen kom højt op. Det
gamle Bly skulde omsmeltes og valses, og dertil kom
Transportomkostninger og Svind m. m. Ny Blyplade
gik op i 6 Kr.
50
Øre pr. Kilo. Smukke gamle Kob*
berting, som havde været en Pryd i mangt et Hjem
rundt om i Landet, gik i Løbet. Opkøbere rejste rundt,
ud i helt afsides Egne, hvor mangen gammel Kone
lod sig friste til at skille sig ved Kobbersager, som
hun havde taget i A rv og som skabte Hygge i det
lille Hjem. Nu havnede de i Smeltediglen. Gammelt
Kobber blev af Opkøberne betalt med ca.
16
Kroner
pr. Kilo, medens den normale Pris for ny Plade havde
været
372—4
Kroner. Tin steg fænomenalt. Ved en
Auktion over uafhentede Varer betaltes Tinblokke
med
40
Kr. Kiloet, foruden Salæret; før Krigen var
Prisen ca.
1
Kr.
35
Øre.
I Stedet for Zink til Tagrender og til andet Tagar=
bejde maatte man anvende galvaniseret Jern eller for*
blyet Jern, der ikke var nær saa holdbart et Materiale.
Blik var forsvundet, Zink var forsvundet, en Dag for*
svandt ogsaa de galvaniserede Jernplader. Saa drog
Opkøberne Landet rundt og sikrede sig mangen Bom
des Lade af Pandeplader eller Bølgejernsplader. La*
derne blev brudt ned, Pladerne udvalsede og glattede;
saa solgte man dem til Priser, der laa langt over, hvad
der tidligere blev betalt for
nye
Plader. At der i de
gamle Plader var store Sømhuller, fandt man sig i,
— bare man kunde faa Plader. Folk lod deres Koge*
kar, nyere og ældre, reparere med saadanne Plader i
Stedet for med Blik; man talte slet ikke mere om
Hygieinens Krav.