6 6
Dersom nogen Svend nægtede at arbejde sammen
med gifte Svende eller paa anden Maade forhaanede
disse, fordi de var gifte, skulde han straffes med Fæng*
sel paa Vand og Brød i
4
Dage. Viste han igen »saa?
dan Ondskab«, fordobledes Straffen.
»Vi ville ikke taale« —hedder det i den kongelige
Forordnings Paragraf
7
—»at Laugene herefter i nogen
Henseende staae under nogen Tvang af udlændiske
LaugSiFordomme, Vedtægter eller Skikke, der stride
imod vore Love; men V i ville aldeles løse disse Baand,
som ved Misbrug ere indførte og ved Sædvane hæv?
dede . . . . Som en Følge heraf skulle alle Skikke og
Ceremonier, der bære Præg af de ældre Tiders raae
og vilde Sæder, saasom: Behøvling, Sværten i Ansig?
tet og deslige, hvad Navn de end maatte have, aldeles
afskaffes . . . . Saa skal og den Forskel, som hos Blik?
kenslagerne (og mueligen i flere Lauge) finder Sted
imellem saakaldte gemachte og andre Svende, her*
efter være aldeles afskaffet.«
Ingen maa, siges der i et senere Afsnit, bebyrdes
med nogen Omkostning ved Udførelsen af Svende*
eller Mesterstykke. Understaar nogen sig i at tage
Penge i den Anledning, skal han betaleVedkommende
Pengene tilbage og desuden dobbelt saa meget i Bøde
til Stadens Fattiges Hovedkasse. Og »enhver, der ved
saadan Ledighed lader sig tractere, skal bøde
4
Rdlr.
og Oldermanden firedobbelt saa meget, dersom han
enten tager Deel i Giæstebuddet eller efterlader, naar
han faaer Kundskab om samme, at anmelde det for
Politimesteren. Det halve af disse Bøder tilfalder An*
giveren og det andet halve de fattige. løvrigt skal




