FØRSTE AFSNIT:
1653—1770
13
gjælde Faderens fulde Indskudsbeløb1). Fraflyttelse fra Stiftet berøvede ikke
Vedkommende Ret til at fortsætte Indbetalingen, heller ikke Enkens Gifter-
maal med en Gejstlig; derimod kunde en verdslig Ægtefælle intet sikre
hende.
Kassen bestyredes af Stiftsprovsten og fire Provster, valgte paa tre
Aar, under Stiftamtmandens og Bispens Overdirektion.
For hele FYENS STIFT paabegyndtes Indskud til Enkepension i Aaret
1 71 9; men Fundatsen blev først udarbejdet og konfirmeret den 10 August
1722. Den er væsentlig indrettet efter den sjællandske Enkekasses Mønster,
men er i det hele mere liberal mod Interessenterne.
Oprindelig var Ind
trædelsen frivillig, og kun Præster, Rektorer, Sognedegne og de Klokkere i
Kjøbstæderne, der tillige vare Kateketer, berettigede til at være Interessenter.
Men i Aaret
1759 gjordes Indtrædelsen til Pligt, baade for gifte og ugifte,
hvilket kunde fremtvinges ved Gjældsforfølgning, hvorhos Skoleholdere fik Til
ladelse til at indtræde2). Indskudet bestod oprindelig i Kapital fra 25 til 200 Siet
daler, for hvilket det dog var tilladt at udstede Obligation, og hvorpaa der
kunde betales Afdrag paa mindst 10 Rdl.
Senere tillodes det, at indbetale 5
eller 10 Rdl. aarlig i 15 Aar til en enkelt eller dobbelt Portion2).
Døde
Manden, før Gjælden var indfriet, toges det manglende af hans Stervbo, og
om fornødent afkortedes det i Enkepensionen. Denne bestod af 40% aarlig
af den indskudte Kapital og af 20 eller 40 Sletdaler, hvis der var sket Ind
skud i 15 Aar af 5 eller 10 Rdl. Pensionen begyndte ved Naadensaarets Ud
løb og ophørte ved nyt Ægteskab, men gjenopvaagnede, naar Vedkommende
atter blev Enke, uden at nyt Indskud af den anden Mand var gjort, og uden
Hensyn til, om denne var gejstlig eller verdslig, naar Enken blot levede ær
lig og ikke forandrede den lutherske Religion.
Giftede en Enkemand sig
atter, skulde han oprindelig betale fuldt Indskud for den anden Hustru, men
senere nedsattes dette til det halve2); betalte han aarlige Afdrag i 15 Aar,
skulde han for den anden Hustru kun indbetale de Afdrag, der manglede i
de 15 Aar, før Ægteskabet blev indgaaet.
Forflyttelse fra Stiftet var uden
Virkning paa Kravet mod Enkekassen. — Yderligere var det bestemt, at der
kunde gjøres Indskud af indtil 200 Sletdaler for Børn, der vare gebrækkelige,
blinde, stumme, uden Forstand, paralytiske og af Naturen ubekvemme til at
lære og gjøre noget, og disse nød da samme Pension som Enken, saalænge
de vare ugifte, og tillige i deres Ægteskab, hvis det skjønnedes fornødent.
Kassen bestyredes af Biskopen og samtlige Provster.
Af Hensyn til den
') Reskr. 4 August 1741.
2) Konfirmation 7 December
1759
-




