14
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842
før omtalte Lolland-Falsterske Enkekasse bestemtes det, at der skulde holdes
særlig Bog over de til denne Del af Stiftet hørende Indskud, saa at det i
Virkeligheden var to Enkekasser, forenede under en Bestyrelse.
Sluttelig kan anføres, at der i
Norge
oprettedes to gejstlige Enkekasser,
for Aggershus Stift den 29 December
1732 og for Christianssands Stift den
21 September
1736, væsentlig paa samme Vilkaar som den sjællandske Enke
kasse, dog at Mænd over 60 Aar vare udelukkede.
III
Medens saaledes den gejstlige Stand var bestræbt for ved egne Midler
at sikre de efterladte Enker nogen Pension, kjendtes i Begyndelsen af det
18de
Aarhundrede noget saadant ikke for den øvrige Embedsstands Ved
kommende, og det var her Staten, som alene maatte sørge for Underholdet
af de verdslige, civile som militære, Embedsmænds Enker og Børn. Ganske
vist var det i hvert enkelt Tilfælde overladt til Kongens Forgodtbefindende,
hvad der kunde gives i Pension, idet der dengang ikke var nogen lovbestemt
Ret til en saadan, og den samlede Pensionsbyrde kunde derfor til en vis
Grad reguleres efter Statskassens Tilstand. Men da Pengemidlerne vare faa,
føltes desuagtet Pensioneringen som en tung Byrde for Statskassen, der først
senere henlagde visse Indtægter til Afholdelsen heraf1).
Det af de gejstlige Enkekasser givne Exempel ledede da Tanken hen
paa at formindske denne Byrde ved at opfordre de verdslige Embedsmænd til
selv at yde deres Medvirkning til Enkeforsørgelsen.
Imidlertid ansaas det
ikke tilraadeligt, at en Forsørgelseskasse, der skulde omfatte et betydelig
større Antal Interessenter end de lokale Stifts-Enkekasser, oprettedes som et
privat Foretagende, over hvis rette Ledelse Regjeringen ingen afgjørende Myn
dighed kunde have. Og dertil kom, at den Ordning, som hine Institutioner
af Forsigtighed havde indført, at lade Enkepensionernes Størrelse variere efter
Kassens Tilstand, i høj Grad forringede Betydningen af Forsørgelsen, medens
det paa den anden Side ansaas ugjørligt at love en bestemt uforanderlig
Renteindtægt, medmindre Staten traadte til og garanterede Overholdelsen af
denne Forpligtelse.
>) Se Fundation af 19 Juli 1712 »
angaaende Det Kongel. Danske Postvasens Indkomsters aller-
naadigste Henleggelse og Perpetuation til det i Ost-Indien begyndte og til Hedningernes Omvendelse
intenderende gode Verk, saa og til gamle, fast udlevede Betiente samt fattige nødlidende Enker og
u-myndige Fader- og Moderløse Børn
,
hvis Mand eller Foraldre i Kongens Tieneste have giort sig
meriterede
.«




