28 / 405
FØRSTE AFSNIT: 1653 — 1770
15
Saaledes fremvoxede efterhaanden de statsgaranterede Forsørgelses
kasser, der i Tidernes Løb udvikledes og omformedes indtil den Skikkelse,
den nuværende fuldstændige Livsforsikringsanstalt har.
Som naturligt var, maatte
Mi l i t ær e t a t ens Embedsstand først og fremmest
være Gjenstand for Regjeringens Omsorg. Dels var denne Stand meget talrig,
da de krigerske Tider medførte Nødvendigheden af en stor Krigsmagt, dels
vare de militære Embedsmænds Enker og Børn særlig udsatte for at miste
deres Forsørgere i en ung Alder, naar disse, som det i Datidens Sprogbrug
hed,
»bleve fo r Fienden
t ,
saa at deres Understøttelse repræsenterede den langt
overvejende Del af hele Pensioneringen. Desuden var det for denne Stands
Vedkommende mindst besværligt at kontrollere, hvorvidt Indtrædelse virkelig
fandt Sted og i hvilket Omfang.
Støttet paa disse Betragtninger oprettedes da ved kgl. Anordning af
3 Juni
1 7071) den f ør s t e St at s - Enke kas s e ,
benævnt OFFICIER-ENKE-
CASSEN.
Det kunde synes mærkeligt, at overhovedet Tanken om Enkekasser saa
tidlig blev virkeliggjort og i saa stort et Omfang, medens det varede næsten
hundrede Aar, før de første Forsøg paa Livsforsikring fremkom herhjemme.
I Virkeligheden hviler nemlig Beregningen af Enkepension paa langt flere
usikre Forhold, end Tilfældet er ved Livsforsikring. Men Sagen var den, at
man i hine Tider almindeligvis slet ikke havde Øjet aabent for saadanne
Vanskeligheder og indrettede Enkekasserne efter et ganske uvidenskabeligt,
løst Skjøn, der saa godt som altid i Tidens Løb viste sig uholdbart.
Officers Enkekassen er et talende Bevis for, hvor uklart og primitivt
man dengang greb Sagen an.
I Indledningen til Forordningen udtales, »
at som Officier Standen ei en
Profession, der meere bør være Ære- end Pengekier, Hvoraf ofte følger, at mange
efter deres Død sig ingen Middel til deres efterladte Enckers Nødtørft efterladet,
det derfore vilde være sømmeligt, at de Encker, hvis Mænd til Landeis og Rigeis
Tienneste a f tro og ærlig Nidkierhed deres liv tilsadte, efter deres Død (naai de
ey bemidlede vare) nyder noget til Ophold, da paa det Enhver Ærekiær Officier
som waaver liv og Blod fo r Vores Tienneste, og icke efterlader sig de Vilkoi at
hånds Encke efter hånds Død der a f kand leve, maa vide, at Voies Kongelig
1) O riginalen er indført i Krigs-Kancelliets Protokol over udfærdigede Expeditioner for Aaret
1707 Nr. 556, aftrykt i Rosenstand Goiskes militære Reskripter.