30 / 405
f ø r s t e
a f s n i t
:
i
653 — '7 7 0
17
For Danmarks Vedkommende bestemtes dette ved kgl. Resolution af
3 Januar
1721. I Norge indrettedes der imidlertid nu en særskilt
Officier Enke
Cassa
ved kgl. Reskript af 1 December s. A., til hvilken henlagdes lignende Gage
indeholdelser og Bøder vedrørende norske militære Betjente, og hvis Bestyrelse
skulde varetages af Direktionen for Qvæsthuus-Cassen. Det opsamlede Fond
skulde anvendes til Officers-Enkers og -Børns Pensioner, hvis Størrelse hver
Gang skulde bestemmes af Kongen.
Den anden, egentlige nye Bestemmelse for den danske Kasse om Pen
sioner for Enker ved særlige Indskud var ogsaa meget ufuldkommen.
Der
fastsattes intet bestemt Beløb for Indskudet, der saaledes kunde være saa
stort og saa ringe, som man vilde, ligesom det ikke gjordes til Pligt over
hovedet at indbetale noget, idet Anordningen nøjedes med at udtale, at
Kongen ikke tvivlede paa, at Officererne ved deres Ægteskabs-Indgaaelse vilde
betænke Kassen
»med een Tilskud og Kiendelse, efter Stand og Vilkor.*
Der
ydedes i alle Tilfælde Enken i Pension 5% af den indskudte Kapital i det
første Aar, 6 % i det andet, 7 % i det tredie, 8% i det fjerde, 9% i det
femte og siden fremdeles 1 0 % aarlig, saalænge hun forblev ugift, uanset In
teressenternes forskjellige Alder og Aldersforskjellen mellem Ægtefællerne, og
uden at der ved Indtrædelsen krævedes Bevis for Forsørgerens tilfredsstillende
Helbredstilstand. Endelig skulde Kassen, naar en Interessent havde været to
Gange gift, yde den anden Hustru Halvparten af den Enkepension, som den
første vilde have faaet, uden at nyt Indskud gjordes ved det andet Ægteskabs
Indgaaelse.
Børneforsørgelsen var rent subsidiær, idet der kun ydedes Børn Under
støttelse efter Enkens Død, hvilken Understøttelse svarede til Halvdelen af
Enkepensionen og ophørte med Børnenes
15de Aar. Havde Manden væiet to
Gange gift og efterladt sig Børn af begge Ægteskaber, var det kun Børnene
af første Ægteskab, der efter Enkens Død fik Halvdelen af hendes Pension,
og fandtes der kun Børn af sidste Ægteskab, hjemfaldt Pensionen ved Enkens
Død strax til Kassen.
Det ved Indeholdelse af Gage gjorte tvungne Indskud føltes af Officers
standen som en tung Byrde, der næppe tillod den at gjøre yderligere frivillige
Indskud'), og da der under Krigen kun tilflød Enkekassen ubetydelige Beløb
ved militære Straffebøder, kan det nærmest siges, at hele Institutionen var
suspenderet, indtil den paany vaktes til Live fra 1 Januar
1721. Men heller
0 Paa Grund af de yderst mangelfulde Arkivalia er det umuligt at faa nærmere Underretning
herom.