34 / 405
FØRSTE AFSNIT: 1653 —
1
770
skydes nogen Kapital for Børn, idet disse kun traadte i deres afdøde Moders
Sted'), blev det nu tilladt at indbetale til en selvstændig Forsørgelse for dem
af samme Størrelse som for Enken. Indskudets Størrelse blev derhos nærmere
bestemt, nemlig fra 100 til i ooo Rdh, hvorhos det som Betingelse for at ind
træde krævedes, at Manden hverken var syg eller sengeliggende. Denne For
dring fik noget større Betydning end i de to private Enkekasser, idet der
krævedes Attest herom fra en bekjendt troværdig Medicus samt fra Præsten,
eventuelt den kommanderende Chef. Kunde kontant Indbetaling ikke præ
steres, blev det tilladt at give Obligation for hele Indskudet mod Pant i
Gagen. Var Indløsning ikke sket inden Døden, og Dækning ej kunde faas i
Boet, afkortedes det manglende i Pensionen. I Modsætning til den tidligere
Regel, hvorefter den anden Hustru, uden at nyt Indskud skete, nød Halvdelen
af, hvad den første Hustru vilde have faaet i Enkepension2), bestemtes det
nu, at der ved andet Ægteskab skulde ske nyt Indskud, dog kun Halvdelen
af det oprindelige.
Pensionen udbetaltes halvaarlig og bestod i 40% af Indskudssummen
beregnet fra Dødsdagen.
Enken nød Pension i sin Enkestand, naar hun
ved Attest fra sin Skriftefader beviste, at hun førte et kristeligt Levned; ind
gik hun paany Ægteskab, fik hun som sidste Udbetaling et helt Aars Pension
endnu. Børnenes Pension udbetaltes til Formynderne mod disses Attest om
god Opførsel
m. v. , og ophørte med det fyldte
2 4
de
Aar.
En vigtig Bestemmelse indeholdes i Art. 3, hvor det hedder, at
»det
efterdags ikke maae tilstædes nogen Ober-Officier, fra den Høyeste indtil den
Nedrigste, sig udi Ægte-Stand at begive, med mindre han først beviiser, for sin til
kommende Hustrue, til denne Pensions-Casse at have giort Indskud, som forhen
meldt er, fra
100
til
1
000
Rdl
.«
Dette er nemlig det første Forsøg paa at indføre en
l ovbe f al e t
En k e f o r s ø r g e l s e s p l i g t .
For de andre Militær-Betjente, der ikke behøvede nogen speciel Til
ladelse til at indgaa Ægteskab, nøjedes man med at bestemme, at hvis Ind
skud ej fandt Sted senest 3 Maaneder efter Bryllupet, skulde der erlægges
skadesløs Rente fra Vielsesdagen, hvorhos det udtaltes, at Forsømmelse med
at sikre Hustru og Børn i Kassen berøvede disse al Mulighed for nogensinde
at erholde nogen Pension enten af denne eller andre Kasser.
Da det
var at forudse, at Pensionskassen, særlig i Begyndelsen, og dersom mange
o Jfr. F d.
1707
§ §
7
og
9
.
2
) F d.
1707
§
9
.