365 / 405
LOV AF 18 JUNI 1870 OM ANSTALTEN AF 18 7 1
349
som følge af, at der i dette Tilfælde kræves Oplysninger om, at den Forsik-
krede er ilive.
De Forsikkringer, som have Form af Rente, kunne ved Tegningen be-
tinges udbetalte heelaarsviis, halvaarsviis, fjerdingaarsviis eller maanedsviis. I
Reglen udbetales de for den Periode, som er forløben ved et Tidsafsnits
Slutning, men de kunne ogsaa erhverves under den Betingelse, at de skulle
betales forud for hvert Tidsafsnit ved dettes Begyndelse.
§
10
.
Den, som besidder en Forsikkring, der endnu ikke er bleven virksom
eller af ham kan erklæres for virksom, kan til enhver Tid faae det ved For-
sikkringen oprettede Forhold hævet.
Han vil da imod Tilbagelevering af
Policen eller Indtegningsbeviset i qvitteret Stand erholde en Godtgjørelse,
hvis Størrelse bestemmes paa følgende Maade:
Man bestemmer Reenværdien (Værdien beregnet paa Capitalfod uden
Tillæg efter § § 7 , 12 og 14) saavel af Anstaltens Forpligtelse som af Paa-
gjældendes Forpligtelse mod Anstalten, begge Dele efter de i Forsikkrings-
documentet nævnte Summer og Vilkaar; Overskudet af førstnævnte Værdi
over sidstnævnte er da den Værdi, der skal godtgjøres.
Dette skeer ved en
ny Forsikkring (mod Capitalindskud) af samme Art og vedkommende samme
Personer, hvorved tillige maa iagttages, at Tidspunktet for opsatte Nydelser
vel kan rykkes længere ud, men ikke kan rykkes nærmere uden under Forud
sætning af, at denne Forandring kan skee uden Tab for Anstalten. Værdien
af Livsforsikkringer, Overlevelsesforsikkringer undtagne, skal dog, naar Ved
kommende forlanger det, udbetales i Penge.
Livrenter og Overlevelsesrenter, der ere bievne virksomme, kan An
stalten, forsaavidt de ikke ere tegnede som uafhændelige, paa Vedkommendes
Begjæring tilbagekjøbe paa et bestemt Aaremaal, naar der kan stilles Sikker
hed for den fulde Kjøbesums Gjenerhvervelse ved Livsforsikkring og opsat
Udbetaling.
§ ii-
Undlader Nogen at indbetale den betingede Præmie til dennes Forfalds
dag, skal Forsikkringen desuagtet holdes vedlige i et Tidsrum saa stort som
Mellemrummet mellem 2 Forfaldsdage, og naar inden dette Tidsrums Udløb
Præmien efterbetales og der derhos erlægges en Bøde, som kan stige til '/s af
Præmiens Beløb, da er Forsikkringen, selv om den Forsikkrede, inden denne
Betaling finder Sted, skulde være død, ligesaa gyldig, som om Præmien havde
været erlagt i rette Tid. Længere Henstand kan kun gives, naat Vedkommende