54 / 405
ANDET AFSNIT: 17 7 0 — I 8 1 2
41
idet den Rabat, man af Hensyn til Fordelene ved Koners Død i Barselseng
og Enkers Giftermaal havde indført, ikke viste sig stemmende med de gjorte
Erfaringer og tillige var urigtig anvendt, hvortil kom, at Rekognitionen ikke
var et tilstrækkeligt Ækvivalent for Embedsmændenes Gagedekurt. Man be
sluttede derfor at vende tilbage til den oprindelig opstillede Tarif, hvorved
hin Ulighed i Tillæget tildels vilde hæves samtidig med, at Rekognitionens
Utilstrækkelighed som Ækvivalent vilde formindskes ikke ubetydeligt; men
imidlertid havde Enkekassens daværende Bogholder J
ø r g e n s e n
paa Basis
af de Stissmilch-Baumannske Mortalitetslister ved en mere møjsommelig, men
nøjagtigere Methode beregnet en Tarif, der ogsaa ved sin Overensstemmelse
med den omtrent samtidig af
v a n
D
r a t e l n
beregnede Tabel, syntes at
burde have Fortrinet.
I sin motiverende Indstilling af 27 December 1784
udtalte Direktionen, at den forrige Regel om Beregning af Alderen, — at der
stedse regnedes nærmeste Alder — burde for at undgaa at der af Inter
essenterne spekuleredes paa Kassens Bekostning, modificeres saaledes, at den
kun bibeholdtes for Mandens Vedkommende, medens Konens Alder regnedes
efter fyldte Aar '). Tillige maatte Indskudsprisen af Hensyn til, at Pensionerne
skulde udbetales halvaarsvis, forøges med et Tillæg af et halvt Aars Rente af
det halve Indskudsbeløb, eller, med den antagne 4% Rentefod, 1% af hele
Beløbet.
For at udjevne Forskjellen mellem Gagedekurten og Rekognitionen, der
efter den nye Tarif vilde udgjøre c. 4% , kunde man enten forhøje Rekogni
tionen til 14% eller godtgjøre Embedsmændene 4% i deres Indskud; men
da den første Udvej syntes ubillig, naar et saadant Tillæg ej var nødigt, og
vilde virke afskrækkende paa Publikum, og den sidste ved flere eller færre
Forandringer med de kgl. Betjentes Ansættelse til Gage og flere eller færre i
Kassen interesserende Betjente kunde medføre en vis Fare, ansaa man det
for rettest at udsætte Løsningen af dette Spørgsmaal, til yderligere Erfaringer
vare samlede.
Tillige indstilledes, at den Embedsmændene tilstaaede Dilation paa
4 Aar med Indskudets Betaling maatte forhøjes til 6 Aar, af Hensyn til, at
Indskudssummerne ved den nye Tabels Indførelse vilde blive sværere, og at
det yderligere — uden at saadant publiceredes — maatte være Direktionen
tilladt i særlige Tilfælde at udstrække Fristen til 8 Aar.
') Jiirgensen ytrer (a. V .), at det sikkert havde været baade simplere og rigtigere, ligefrem at
give Tarifen et lidet T illæ g, end at gjøre det under Form af en mindre rigtig Regnemaade, der
senere ogsaa anvendtes i Livrente-Anstalten af 1842.