57 / 405
September 1776 bestemt, at de fremtidig antoges i Enkekassen paa den Maade,
at Pensionerne gjennem Finantskollegiet udbetaltes af den kgl. Kasse, mod at de
gjorte Indskud med simple Renter indbetaltes heri,
»naar Mændene ey oplevede
den Mellem A lder, som ved Indskuds Tabellens Beregning er forudsadt, at en
Mand maae opleve, naar hans Enke skal kunde pensioneres efter det a f hendes
Mand giorte Indskud
.«
1
modsat Fald paahvilede Pensionerne Enkekassen.
Denne Bestemmelse var ikke blot til Fordel for Staten, der derved befriedes
for en hel Del Enkepensioner, som den ellers maatte have udredet uden at
faa nogetsomhelst Vederlag, men ogsaa og især for Embedsmændene, dei
derved fik Garanti for, at Enken altid vilde faa den efter Indskudstarifen
beregnede lovbestemte Pension.
Da den Embedsmændene saaledes paalagte Forpligtelse til at sikre
deres Enker Pension desuagtet i stort Omfang blev uopfyldt, idet Truslen om,
at Enken i saa Fald ej kunde vente Pension andetsteds fra, ikke havde vist
sig virksom nok til at fremtvinge Opfyldelsen, eftersom de Paagjældende
stolede paa Kongens Mildhed og heri bleve bestyrkede ved mange Exempler,
saa indkom der et saa stort Antal Ansøgninger om Enkepension til Post
kassen, at denne var ganske ude af Stand til at raade Bod paa den megen
Elendighed, samtidig med at Statskassen led under en meget trykkende Pensions
byrde, nemlig efter Overtagelsen af Landmilitær Enkekassens Pensioner.
Der nedsattes da i Aaret 1784 en Kommission1) til Ordningen af Post
kassen for Fremtiden, og i den af samme under 21 November 1785 indgivne
Indberetning gjordes der Forslag til, at Kassen henlagdes under en særlig
Bestyrelse under Navn af kgl. Post-Casse-Pensions Direction, og at der fastsattes
nærmere Regler om dens Fonds og Forpligtelser, samt om Ansøgningers Ind
givelse, hvilke Indstillinger bifaldtes og delvist bekjendtgjordes ved Plak. af 29
September 1786.
1
samme Indstilling gjordes der tillige nærmere Redefor, hvor
ledes til Lettelse for Postpensionskassen den førnævnte Pligt for Embedsmænd
til Enkepensionering bedst kunde fremtvinges, og hvilke Modifikationer i
Enkekassens Fundats der i saa Henseende burde finde Sted.
T il Undersøgelse af dette Punkt nedsattes der ved kgl. Resolution af
19 Maj 1786 en ny Kommission, bestaaende af Medlemmerne af det danske og
tyske Kancelli samt Enkekassens Direktion.
Den af den forrige Kommission
nedlagte Forestilling foreslog som Princip, at »
Post Cassens Anvendelse til
fattige Enkers Soulagement ikke saameget maatte bestaae i deres Pensionering som
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842
1) K gl. Resolution af 6 August 1784.