ANDET AFSNIT: 17 7 0 — 1 8 l 2
45
i ved Understøttelse at sette de Betiente, som enten dertil have aldeles ingen eller
ikke tilstrækkelig Evne, i Stand til selv at giøre Indskud i Enke Cassen, paa det
de pensionerende Enkers Antal, ligesom de nuværende uddøe, maatte som en uud-
blivelig Følge reduceres til et gandske ubetydeligt Antal, og følgelig den største Deel
a f Post Cassen kunde anvendes til at pensionere de formedelst Alderdom og Svaghed
samt andre deslige Aarsager afgaaende Kgl. Betiente, næst at afholde den Under
støttelse, som Kgl. Betientes fattige Børn er lovet.«
løvrigt foresloges der for at gjennemføre Budet om Enkeforsørgelses
pligten at gjøre nøjere Bestemmelser om, hvilke Personer Pligten paahvilede,
og hvormeget der skulde indsættes, hvorledes Overholdelse deraf kunde ske,
samt nærmere Regler for de Tilfælde, at Indskud ikke kunde gjøres formedelst
Fattigdom, daarligt Helbred eller for høj Alder.
I første Henseende formentes, at alle de, som havde Adgang til at nyde
Pension af Postkassen, burde indskyde i Enkekassen, nemlig
»enhver nu væ
rende eller tilkommende civil, geistlig eller i een a f Kongens Militær-Reglements
foruden Officererne anført Betient, som har kgl. Bestalling eller Confirmation paa
sit Embede, hvad enten han nyder staaende Løn alleene, eller alleene aarlige Ind
komster, som hans Embede eller Betiening ere tillagte, eller begge Dele, og uden
Hensigt til, om den staaende Løn umiddelbar af Kongens Kasse, eller af en anden
hertil henlagt Fond udredes, saa og enhver, som med Vart Penge eller Pension
af Kongen er eller i Fremtiden bliver benaadet«.
At bestemme Størrelsen af den pligtige Pension saaledes som sket for
Officererne efter Charge lod sig ikke vel gjøre;
»men da det som Regel kan
antages, naar Aldersforskjellen mellem Ægtefællerne ei er fo r stor, at Indskuddet i
Enke Cassen er 4 eller 5 Gange saa stort som den aarlige Pension, der derfor
erholdes, vil Enken, naar der giøres et Indskud ligt et Aars Indkomster, kunne
erholde 20
— 25%
a f Indkomsterne«,
hvilket synes at kunne være en passende
Norm for Enkepensionen.
Naar der imidlertid var udstedt Obligation for Indskudet, og denne ikke
var indfriet inden Mandens Død, og Dækning ej erholdtes i Boet, fik Enken
ej videre Pension end for den Sum, Enkekassen virkelig havde modtaget.
Da det nu i saadant Tilfælde maatte anerkjendes, at Manden havde præ
steret det befalede, idet der ikke forhen var fastsat en bestemt Sum, det
skulde sikres, saa maatte Enken, hvis Pensionen, hun faar udbetalt, er util
strækkelig, have Krav paa Understøttelse af Postkassen, og det vilde derfoi
være fordelagtigt for denne paa en Gang at betale Mandens Gjæld til Enke
kassen for derved at befris for at give Enken et aarligt Tillæg til Pensionen,




