59 / 405
hvorimod Enken da burde udstede tinglyst Obligation til Postkassen for det
Tilfælde, at hun senere blev i Stand til at refundere dennes Udlæg.
Vel skulde efter Postkassens Fundation kun fattige Enker have Under
støttelse derfra;
»men da Enke-Casse-Fundationens Befaling om at indsætte er
almindelig fo r alle Betiente, og denne Befalings Hensigt er at befrie den kgl. Kasse
fo r Pensioners Betaling til deres Enker, saa synes det herved at være slaaet fast,
at en saadan Betients Enke, om hun end ej kan paaskyde Fattigdom, der des
uden er et relativt Begreb, kan gjøre sig Haab om Pension, hvilken da efter den
ved Post Cassens Fundation antagne Regel ventes i Forhold til Mandens Indkomster
«.
Da nu Pensionens Maximum i Enkekassen er 400 Rdl., »
kunde en Enke, naar
paa Grund a f Aldersforskjellen den Pension, der fo r det fastsatte Indskud kunde
faaes, beløb sig til mere end Femtedelen a f Mandens aarlige Indtægter og oversteg
400
Rdl., ifald hun kunde ansees fo r trængende, gjøre Krav paa, at Post Cassen
tilskød det mere
,
som hun til sin Soutien maatte behøve
«. Det foreslaas derfor,
at
»naar der for et Aars hele Indtægtsbeløb efter Enke-Cassens Indskudstabil kan
erholdes en større Enkepension end 4
00
Rdl. aarlig, skal der forsikres saameget
mere Pension, kun at Pensionen ikke overgaar den fulde Fjerdedel a f det, de aar
lige Indkomster beløbe sig til
«. For dog ikke at paabyrde Enkekassen den her
med forbundne yderligere Risiko foreslaas der indgaaet den Overenskomst
mellem Anstalten og Postkassen,
»at der holdes en særlig Konto over det, som
modtages mere i Indskud end til
400
Rdl.s Pension, saavelsom ovei det, dei siden
i aarlig Enkepension efter et saadant Indskud betales over
400
Rdl., idet [ Post]-
Cassen debiteres fo r det første med simple Renter fra Modtagelsesdagen og kre
diteres f o r det sidste ligeledes med simple Renter fra Betalingsdagen; oversteg da
Indtægtscontoen Udgiftscontoen, bevaredes det overskydende 1 Enke-Cassen fo i
Post-Cassen, medens denne i modsat Fald erstattede det manglende
«.
Til Overholdelse af Pligten foreslaas at gjennemføre samme Regel, som
gjaldt for Officererne, nemlig at ingen Præst under Mulkt af 100 Rdl. til
Postkassen maa vie nogen af de nævnte Betjente, forinden det ved original
Attest er godtgjort, at Enkeforsørgelsespligten er fyldestgjort').
Var det paa Grund af Fattigdom Vedkommende umuligt at afgive noget
af sine Indtægter til Enkepension, hvad let kunde indtræffe, især naar han
1)
F o r dem, som før de fik Embede vare gifte, eller tillagdes Vartpenge eller Pension, kunde
intet Tvangsmiddel findes; men det foresloges at stille dem en peremtorisk Frist af A ar og Dag
til Pligtens Opfyldelse; det samme gjaldt for dem, der efter at have indskudt forflyttedes til et
bedre Embede eller fik højere Pension eller Vartpenge, med Hensyn til Forhøjelsen af Indskudet.
^
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842