60 / 405
ANDET AFSNIT: 17 7 0— 18 1 2
47
alt havde levet en Del Aar i Ægteskab og havde Børn, maatte Enken siges
at have Adgang til Pension af Postkassen, og det vilde da være i dennes
Interesse strax at træde i Mandens Sted og gjøre Indskud i Enkekassen for
ham paa den Betingelse, at Manden udstedte Obligation for Gjælden og Enken
for det Beløb, for hvilket der ej opnaaedes Dækning i Mandens Bo.
Den før omtalte i Aaret 1776 indførte Ordning med Hensyn til svage
lige Betjente, der overtoges paa Finantskollegiets Risiko, foreslaas opretholdt,
dog med den Modifikation, at Postkassen træder i Kollegiets Sted, da det
netop maa siges at være dennes Opgave at befri den almindelige Kasse for
Enke-Pensioner, naar disse da ikke ere at anse som Belønninger for en Mands
særlige Fortjenester af Staten.
Tillige foreslaas Ordningen udstrakt til alle
dem, som efter de antagne Grundsætninger have Adgang til at vente Pension
for deres Enker og derfor anses at være pligtige til at gjøre Indskud i
Enkekassen.
Da Personer over 60 Aar ikke kunne indtræde i Enkekassen, bør deres
Enker pensioneres af Postkassen, men disses Tal vilde ikke blive stort, idet
kun sjeldent Giftermaal vil indgaas i saa høj Alder, og da der bør sættes en
Frist for alt gifte til at indtræde i Enkekassen, vil Pensioner etter Mænd,
som ved den foreslaaede Forordnings Fremkomst allerede vare over 60 Aar,
kun mærkes en kortere Tid.
Saaledes var Indstillingen. Enkekassens Direktion tiltraadte nu i det hele
og store denne som stemmende med dens egen Anskuelse at Sagen.
I det den 25 September 1786 afgivne Kommissionsvotum indstillede
derfor Enkekassen for sit Vedkommende hin Ordning til Vedtagelse med føl
gende Modifikationer:
Lige med de foreslaaede Betjente, formuende som uformuende, bør stilles
samtlige i de kgl. Departementer ansatte Fuldmægtige, Cancellister, Copister
og Skrivere, samt de kgl. Hof- og Staldetats Betjente, uagtet de ikke have
kgl. Bestalling. Naar dernæst en Mand er ganske ude at Stand til at gjøre
Indskud i Enkekassen og dette præsteres af Postkassen, bør den almindelige
Bestemmelse om Pensionens Størrelse ej følges, men det maa overlades til
Kongen for hvert enkelt Tilfælde at bestemme, hvor stor Enkepensionen skal
være. Endvidere bør alle Betjente, hvis Enker aldrig kunne komme til at
falde Postkassen til Byrde, befries for Indskudspligten.
Dette gjælder, naai
der er sikret Enken tilstrækkelig Pension andetstedstra eller tilstrækkeligt Ud
komme for deres Livstid. Derfor bør Fritagelsen udstrække sig til dem, hvis