Koner i forrige Enkestand have nydt Pension at Landmilitær-Enkekassen eller
den almindelige Enkekasse, da Pensionen igjen begynder, naar de paany blive
Enker; dernæst naar det godtgjøres, at de have en sikker livsvarig Livrente
eller anden lignende Revenue, og naar Mændene ere pligtige til at konkur
rere til den Kielske Enkekasse, samt alle gejstlige Betjente, hvis Koner enten
af Embedet eller af en værende Enkekasse, som Manden er pligtig at tiltræde,
eller af begge befindes at have en sikker og tilstrækkelig Enkepension
at vente.
Hvad Indskudspligtens Omfang angaar, fastholdes, som i den første
Kommission foreslaaet, at der ikke fordres nogen bestemt Pension, men der
imod Indbetaling af et vist Indskud, uagtet der herved paa Grund af større
eller mindre Aldersforskjel mellem Ægtefællerne vil fremkomme nogen Uens-
artethed i Pensionens Størrelse for ens lønnede Embeder. Indskudet foreslaas
ordnet saaledes, at den, der har 200 Rdl. aarlig eller derunder, skal indskyde
et helt Aars Beløb, og den, der har over 200 Rdl., skal være pligtig til for
uden den Sum af 200 Rdl. endnu at indkskyde, hvad der svarer til 2/3 af
det, han har over 200 Rdl., dog ikke mere, end til 400 Rdl.s Pension
udfordres.
Men i Modsætning til den tidligere Indstilling foreslaas det,
at enhver, som har sikret Konen en Pension af 400 Rdl-, ikke ei pligtig at
indskyde mere, selv om der paa Grund af Aldersforskellen kunde skaffes en
højere Pension for Femtedelen af hans Indkomster for et Aar.
Herved over
lades det dog Vedkommende efter Ønske at forsikre højere Pension end
400 Rdl., kun at Pensionen ej overstiger '/4 af Embedsindtægterne; men Ri
sikoen bæres da af Postkassen som oprindelig foreslaaet.
Da Postkassen er villig til at dække Enkekassens Tab ved at der gives
en længere Afbetalingsfrist, foreslaas denne forhøjet fra 8 til 12 Aar. Sluttelig
gjøres der Forslag til Overgangsbestemmelser og Ordningen af nøjagtig Bog
føring over Embedsmændenes Lønninger og Bestemmelse om, hvormeget hver
især er pligtig at indskyde, hvilket henlagdes under Direktionen for
Postkassen.
Enkekassens saaledes foreliggende Kommissionsvotum tiltraadtes under
25 Maj 1787 af det tyske Kancelli, der blot som ønskeligt fremhævede, at i
Tilfælde af trange Kaar kunde der bevilges Indskyderen Frihed for Afdrag i
det første Aar. Det danske Kancellis Votum af 6 Juni s. A. stillede sig der
imod paa det Standpunkt, at den dagjældende Ordning burde opretholdes
uforandret, da Ulemperne herved vare mindre end den Byrde, Forandringen
vilde volde den i Forvejen haardt betyngede Embedsstand.
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842




