63 / 405
saa stort Indskud, at Enken kunde faa en aarlig Pension, der svarede til
7
,0
af de uvisse Embedsindtægters Beløb.
Dernæst skulde Præster i Danmark
sikre Enken i Pension '/ 5 af den Sum, hvortil Embedet efter de ældre An
givelser af 1768 er anslaaet, dog saaledes at ved de mindre Præstekald, som
i disse Angivelser ere ansatte under 200 Rdl., den Pension, der maatte være
den eventuelle Enke forsikret i den gejstlige Enkekasse, skulde komme til Af
drag i den Pension, som Embedsmændene efter den ovenfor bestemte Maale-
stok ellers vilde være forbundne til at forsikre ved Indskud i Enkekassen1),
Da tillige de oprindelig bestemte Tvangsmidler ej havde vist sig til
strækkelige, fastsattes yderligere, at saafremt en Embedsmand ikke efter fore-
gaaende Opfordring meldte sig til Enkekassens Direktion for at gjøre det
pligtige Indskud, skulde det Kollegium, hvorunder han sorterede, efter Anmod
ning af Postkasse-Direktionen foranstalte, at han enten ved Suspension eller
Mulkter tilholdtes inden en vis Frist at opfylde sin Forpligtelse.
Naar tilføjes, at Maximum for Enkepension paa Grund af Pengevæsenets
Forandring forhøjedes fra 400 til 600 Rdl. Sølv eller Sølvmønt for Embeds-
mænds Vedkommende ved Plakat af 31 December 1818, samt at den i Fun
dats af 30 August 1775 § 2 paabudte Afkortning i Embedsmænds Gage bort
faldt ifølge Plakat af 6 Juli 18422) , mod at der fremtidig betaltes samme Re-
kognition af
10%
som af Ikke-Embedsmænd (se herom nedenfor), er her i
Hovedtrækkene anført den Ordning af Enkeforsørgelsespligten, der vedvarede,
indtil Enkekassen i Aaret 1845 lukkedes for nye Indskud.
IV
Ved Siden af den almindelige Enkekasse træffer man i Slutningen af
forrige Aarhundrede nogle nye Forsøg paa Forsørgelsesanstalter efter Tontine-
principer. I Modsætning til tidligere oprettedes saadanne nu af Private, men
i flere af dem traadte Staten til som Garant for Anstalternes Forpligtelser
mod Rentenyderne imod, at Kapitalerne indbetaltes i Statskassen, og disse
Anstalter blev derfor i Virkeligheden nærmest at betragte som Statsinstituter.
1) I Hertugdømmerne var Forholdet ordnet omtrent samtidigt ved Canc. pat. 28 A pril 1821,
Circ. Verfiig. 21 Februar 1826 og Bek. 6 Marts 1826; Indskudet var her 1/5 af Embedsindtægterne
efter Ansættelsessummen af 1736, og iøvrigt som i Kongeriget — PI. 22 Februar 1826 udvidedes
til de vestindiske Ø er ved R skr 13 Maj 1826 og til Island og Fæ røerne ved Rskr. 24 September
1830; nærmere Forklaring af Plakaten indeholdes i Rskr. 18 Marts, 15 April, 23 Maj og 30 De
cember 1826 samt 10 Marts 1827.
2) Jfr. Patent 16 September 1842.
tj
q
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842