Puristen til Udgangen af Aaret 1806, og først efter at Renten for
iste
Klasse
blev forhøjet til 45/4%, blev det fulde Portionantal tegnet1).
Som en Særegenhed ved Tontinerne af 1792 og 1800 kan mærkes, at
man kollektivt kunde indtegne forskjellige Personers Liv til Fordel' for en
enkelt Interessent eller Familie, der da oppebar Renten, saalænge blot en af
de Indtegnede levede
(»associerede Portioner«).
Dette benyttedes meget, og i et
enkelt Tilfælde var endog 70 indtegnede for en Familie. Rentenydelsen blev
derved betydelig forlænget, især naar man tillige sørgede for at indtegne
norske Bønder eller andre haardføre Individer, som maatte antages at have
stor Levesandsynlighed.
Alle saaledes sammenhørende Deltagere maatte dog
indtræde i den yngstes Aldersklasse, og de holdtes i en særlig Afdeling, saa at
Væxten af Rentenydelsen i denne blev meget langsommere end i de andre.
I Tontinen af 1800 findes en stor Mængde Udlændinge, særlig Tyskere
og Hollændere, vel af den Grund, at disse under de urolige Tider nærede
Tillid til Landets gode Kredit, der var ret uberørt af de europæiske Krigs
forhold; af Nordmænd findes kun faa, idet de separatistiske Tendentser da alt
vare oppe i Tiden.
Blandt de Danske findes i Modsætning til de forrige
Tontiner mange Borgere og Smaakaarsfolk, medens Præstestanden, hvis An
seelse og Indtægter da vare i Aftagende, kun var sparsomt repræsenteret.
De trykte Medlemsfortegnelser over Tontinerne vise iøvrigt, at ikke faa
Personer vare Medlemmer paa en Gang i flere af dem, og at det navnlig i de
to ældste væsentlig var Adelen og de højere Samfundsklasser, der deltog, lige
som fyrstelige Personer ogsaa findes optagne. Exempelvis kan nævnes som
Interessenter i Liv-Rente-Selskabet af 1773 Enkedronning Juliane Marie og
4 tyske Prinsesser, i Tontinen af 1792 Frederik V I, hans Dronning og Arve
prinsesse Caroline og i Tontinen af 1800 Caroline Amalie, Hertugen af Augusten
borg, Prinsen af Noer, Pave Pius V II, Kronprins af Preussen Friderich W il
helm og Prins Wilhelm, senere tysk Kejser Wilhelm I.
V
De statsgaranterede Forsørgelses-Anstalter vare efter det ovenfor frem
satte i Slutningen af forrige Aarhundrede den almindelige Enkekasse og Ton-
') Se kgl. Forsikringsakt af 24 A pril 18 1o. — Tontinen bestaar endnu, idet der i iste Klasses
første Afdeling lever 2, i anden Afdeling 7 Interessenter med ialt 138 Portioner; den ældste er
født 1798, den yngste 1801. — Efter den faktiske Udgift, Statskassen har haft til denne Tontine,
kan den oprindelig indskudte Kapital betragtes som et Statslaan til lidt over 5 % Rente.
5 4
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842




