68 / 405
ANDET AFSNIT:
i
7 7 0— 1 8 I 2
55
tinerne.
Enkekassen ansaas for dyr og vanskelig at komme ind i, og hverken
den eller Tontinerne tiltalte ret de bredere Lag i Befolkningen.
Der var
altsaa overfor denne Samfundsklasse en Trang at afhjælpe. Forskjellige pri
vate Understøttelseskasser, som i denne Periode oprettedes, forsøgte dette,
men gjorde ikke Fyldest.
Under disse Omstændigheder indgav J. N.
T
e t e n s
,
der da var Finants-
deputeret, i Aaret 1795 et Forslag til et helt nyt Institut, der skulde kunne
tilfredsstille det nævnte Behov, og hans Forslag gik igjennem.
DEN ALM INDELIGE FORSØRGELSES ANSTALT, hvis Oprettelse
blev Resultatet heraf, repræsenterede et betydeligt Fremskridt paa Forsikrings
væsenets Omraade.
Den var nemlig i Virkeligheden en fuldstændig Livs
forsikringsanstalt alene med den — rigtignok væsentlige — Indskrænkning, at
Forsikringerne kun kunde tegnes mod Kapitalindskud. Skjønt den ingenlunde
opnaaede den Udbredelse, der var tilsigtet, og allerede maatte lukke for ny
Tilgang ved Statsbankerotten i 1813, fortjener den efter sin Beskaffenhed dog
udførligere Omtale her.
Tetens’ Forslag, der var særdeles omhyggeligt udarbejdet, gik i det væ
sentlige ud paa Følgende:
Adgangen skulde staa aaben for enhver. Der kunde tegnes fire Grupper
af Forsikringer, nemlig 1) Livrenter, der enten vare livsvarige, opsatte, op
hørende, opsat-ophørende eller temporære, voxende, paa kortest Liv eller For
bindelsesrenter og paa længst Liv; 2) Overlevelsesrenter, der i Modsætning til
Enkepensioner ej bortfaldt ved Giftermaal; disse vare enten livsvarige, opsatte,
betingede samt forældreløse Børns Pensioner, som først begynde efter en eller
begge Forældres Død; 3) Udbetalinger af en Sum en Gang for alle: Summer,
som ved en Persons Død udbetales, Arv, Begravelsespenge (hvad nu kaldes
livsvarig Livsforsikring), dernæst Udbetaling af en Sum, hvis et bestemt Tids
punkt opleves (opsatte Udbetalinger) og endelig Indbetaling at større eller
mindre Summer, der med Renter og Rentes Renter å 3% kunne udtages,
uden Hensyn til om Indskyderen lever eller ej (denne Afdeling kaldes i Planen
»en almindelig Besparelses-Kasse, som ikke dependerer af den Sparendes Liv og
Død
«); endelig 4) »
Forventninger, som ikke indeholdes 1 de foregaaende Klassei«,
f. Ex.
»Livrenter f o r den Længstlevende a f
7
eller flere Personer
« m. m. (II §§ 1
4
)-
Med Hensyn til den Dødelighed, der var lagt til Grund tor Tariferne,
udtaler Tetens, at Sussmilchs Dødelighedstavle antoges at passe tor Danmark
og Hertugdømmerne, medens Wargentins rimeligvis vilde passe bedie foi
Norge, fra hvilket Land det ogsaa var Meningen at søge Tilgang. Han havde
o