69 / 405
56
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842
derfor valgt en Dødelighed, der laa imellem begge, dog nærmest den først
nævnte.
Tetens angiver ikke nærmere, hvorledes Modifikationen har fundet
Sted. Men i en i 1815 foretaget Statusopgjørelse, som senere vil blive omtalt,
siges der: »
T il at beregne Forsørgelses Anstalts Tabellerne, har man benyttet den
Stissmilch-Baumannske Tabel, som man har giort noget strængere ved igiennem
alle Aldere fra det i5te til det yyde Aar at forøge Tallene med 20; eller, som det
og kan forklares ved at antage en mindre Mortalitet a f 20 i det første Aar.«
Den ved Tarifberegningen benyttede Rentefod var 3'A %, og alle Ind
skud forøgedes med 2 % til Administrationsudgifter.
Eftersom Hensigten med Institutet kun var »
at afhjælpe Trang og Mangel
paa det nødvendige,«
fastsattes som Maximum 1000 Rdl. aarlig Indtægt paa en
Persons Liv, mens Minimum for en aarlig Pension var 10 Rdl. (I § 1). Ved
Aldersberegningen tages kun Hensyn til hele Aar, saa at 6 Maaneder og der
over regnes for et fuldt Aar, og for at undgaa den Vidtløftighed ved Tabellerne
og ved Indskudenes Beregning, som vilde være en Følge af den ved Erfaring
bekræftede forskjellige Mortalitet af Mand- og Kvindekjønnet, reducerede man
for Kvinder over 12 Aar Alderen med 3 Aar, dog ikke ved Begravelsespenge
eller Livsforsikring (I § 8).
Indskudene skulde som sagt ske mod Kapital, idet man »¿z/
forskjellige
Grunde udelukkede de aarlige og halvaarlige Bidrag, som dependere a f Liv og
Død-»;
dog tillodes det for at lette Indbetalingen, der kun kunde ske i de to
almindelige Terminer, at fordele denne paa 4— 10 Aar mod at stille behørig
Sikkerhed (I § § 11 og 12).
For de Forsikringsarter, der krævede Helbredsundersøgelse, fastsattes
samme Regler som i Enkekassen, kun at Attesten ej maatte være over 4 Uger
gammel.
Da dette dog ikke kunde overholdes for Personer i Kolonierne og
andre fjærne Steder, indførtes i al Almindelighed et Prøveaar, saaledes at
naar den Person, som forsikrer en anden en Pension, der skal begynde ved
hans Død, eller som har forsikret en Sum Penge, der ved hans Død paa en
Gang skal udbetales, dør inden et Aar efter Antagelsen, udbetales kun 2/ 5
af den forsikrede Pension eller Sum, og dør han inden et halvt Aar, da kun
det halve deraf; angaaende de langtfraværende Personer, hvis Sundhedsattester
ere over 4 Uger gamle, udbetales kun Halvdelen af den forsikrede Pension
eller Sum, hvis Vedkommende dør inden et Aar,
og */4, naar Døden ind
træffer i det første halve Aar
(1
§ 13 og 14).
Udbetaling af Pensioner sker i de to Terminer og ved Summer en
Gang for alle i den efter Dødsfaldet næstpaafølgende Termin, eller hvis Døden