71 / 405
58
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842
kassen til 35/4% var et fordelagtigt Tilbud for denne, at Planen approberedes
med kgl. Garanti for de Forsikringer, der tegnedes i de første 4 Aar, og saa-
ledes at der i Bestyrelsen indsattes et Medlem af Finantskollegiet, idet man
iøvrigt forbeholdt sig ved nærmere Korrespondance at formaa Enkekassens
Direktion til at paatage sig Overbestyrelsen, samt at forhandle med de andre
Regjeringskollegier om enkelte Bestemmelser i Planen.
Dette bifaldtes ved kgl. Resolution af 4 November 1795, og efter at alt
øvrigt var bragt i Orden, særlig Bestemmelsen om, at skete Indskud i Enke
kassen ikke medførte Nedsættelse af Maximumspensionen i Forsørgelses An
stalten, samt at en i denne tegnet livsvarig Overlevelsesrente for Konen skulde
kunne træde i Stedet for det pligtige Indskud i Enkekassen ifølge Fd. 4 August
1788 (I § 4), bifaldtes det ved kgl. Resolution af 11 December 1795, at Insti-
tutet maatte træde i Virksomhed under Navn af DEN ALM INDELIGE FOR
SØRGELSES ANSTALT oprettet i Kjøbenhavn under Hans Kongel. Majestæts
allerhøjeste Garantie, og at Overbestyrelsen overdroges til Enkekasse Direktionen,
dog saaledes at Finantsministeren eller første Deputeret for Finantserne skulde
tiltræde samme i Sager, som angik benævnte Institut.
For at lette Adgangen til Anstalten bestemtes det kort efter, at der
kunde ske Indbetaling i 4 i Stedet for i 2 Terminer.
Men desuagtet var
Tilgangen kun sparsom, hvoraf P'ølgen var, at de til Administration beregnede
Midler ikke sloge til.
Det bestemtes derfor ved kgl. Resolution af 20 No
vember 1799, at de i Statskassen indsatte Midler skulde forrentes med fulde
4 % , hvilket fik tilbagevirkende Kraft fra Anstaltens Oprettelse.
1
Finants-
kollegiets Forestilling desangaaende af 12 November s. A. gjordes der til
Fordel herfor gjældende, at naar Institutet opretholdtes, vilde de i Statskassen
indflydende Kapitaler kunne anses som en funderet Statsgjæld, i hvilket T il
fælde 4 % var meget ringe Renter.
Ved den første Opgjørelse i Aaret 1799 viste det sig, at der var et Tab
paa Administrationskontoen af 1 686 Rdl. 32 /
3
, og at Livrenteklassen havde
en Underbalance af 4492 Rdl., medens de øvrige Afdelinger omtrent ba
lancerede, samt at Mortaliteten var noget ringere end beregnet, hvad især var
kjendeligt ved Livrenterne.
Hvorvel Anstaltens korte Bestaaen ingen sikre
Slutninger tillod, formente dog Overdirektionen, da de gjorte Erfaringer
stemmede med andre lignende Instituters, f. Ex. den almindelige Forsørgelses
Anstalt i Hamborg og det Oldenborgske Institut, der begge havde maattet
spærre Livrenteklassen paa Grund heraf, at det derfor vilde være sikrest at
forhøje Indskudene for Livrenter med 5 %• Dette bifaldtes ved kgl. Resolution