74 / 405
ANDET AFSNIT: 17 7 0 — '18 12
6
l
Kapitaler til dem, og eftersom de Expekterendes Aarsbidrag stadig blev brugt
til Hævning for de først Indskrevne, var Forholdet aabenbart i det væsentlige,
at de Hævningsnydende beskattede Eftermændene, som da til Gjengjæld maatte
nøjes med det Haab, at der, naar de i sin Tid rykkede højt nok op i Rækken,
ogsaa vilde findes tilstrækkelig mange Eftermænd, som vare villige til at lade
sig beskatte til Bedste for dem.
Det lader desuden til, at Indskrivningsordningen ingenlunde har været
uden Lyde.
Idetmindste siges det i den Komitebetænkning, som nylig er
nævnt i en Note, at
»de samme Navne i flere a f Selskaberne ere blandt de første
Nummere«,
og at »
Bestyrerne i Somme ere blandt de første Medlemmer i adskillige
andre.«
Stillingen for de uindviede, godtroende Deltagere er da derved
bleven endnu ringere, end den burde være.
Endelig var det en Ulempe, at Administrationen var ganske uforholds
mæssig stor. Medens Statens Forsørgelses Anstalt, som tidligere nævnt, kun tog
2% , forlangtes der i adskillige af de nævnte Selskaber 20 til 30%, i enkelte
endog over 33 %• Ganske vist maa det altid være kostbarere at administrere
smaa end store Anstalter, men her synes tillige Opgaven at have været at skaffe
enkelte gode Venner og Bekjendte lukrative Embeder uden synderligt Arbejde.
Skjønt det Uholdbare i disse Selskabers Plan er let at gjennemskue,
fik flere af dem stor Tilgang (et enkelt havde 25 000 Numre).
Sagen var, at
man gjorde sig i høj Grad overdrevne Forestillinger om den Hurtighed, hvor
med Oprykningen vilde finde Sted, og at der dengang, ikke mindre end til
andre Tider, fandtes et talrigt Publikum, der lod sig lokke af gyldne Fore
spejlinger uden at have nogen Forestilling om, hvor meget eller hvor lidt
Fundament Løfterne hvilede paa.
Det er et helt Særsyn engang' i denne Periode at møde et forstandigt
Projekt, nemlig en i Aaret 1803 fremsat Plan til en egentlig Livsforsikrings
Anstalt1), der vilde afhjælpe den ved den foran omtalte
»almindelige Forsørgelses-
Anstalt«
hæftende Mangel, at Forsikringerne kun kunde tegnes mod Indskud
en Gang for alle.
I det paatænkte Institut skulde der kunne tegnes livsvarige Livsfor
sikringer fra 100 til 5000 Rdl. mod livsvarige eller ophørende aarlige Præmier,
hvis Pris afhang af Alderen, men var ens for begge Kjøn. Først hvis Døden
’) Udkast til et Liv-Assurance-Selskabs Oprettelse i Kbh. 1803.