Regjeringen havde ogsaa allerede i Begyndelsen af Aarhundredet haft
Opmærksomheden henledet paa disse Forhold, og i Henhold til kgl. Resolution
af 10 August 1802 blev der kun meddelt Konfirmation paa deslige Selskabers
Statuter, efterat Finantskollegiet havde ytret sig om de Beregninger, paa hvilke
Planerne vare byggede.
Men Følgen heraf blev da kun, at der derefter
sjældent søgtes Konfirmation, »
formodentligen fo rd i Vedkommende mistvivle om
at kunne erholde den, og altsaa hellere aabne deres Casser uden en saadan, end
udsætte sig fo r et Afslag, der svækker deres Indretnings Crédit
f).«
Foranstalt
ningen fik snarere den modsatte Virkning, af hvad der var tilsigtet, idet nu
Undladelsen af at søge Konfirmation blev saa almindelig, at det ikke vakte
nogen Opsigt eller Mistanke, hvorved det muliggjordes, at der, opstod Associa
tioner,
-»hvis Hovedtanke er en Forsørgelse fo r Stifteren, ved at blive Casserer eller
Bogholder ').
»
Da tilmed Ophævelsen af flere private Selskaber nogen Tid efter gav
yderligere Afsløringer om den stedfindende Misère paa de nævnte Enemærker
og bragte økonomisk Ruin over mange mindre Formuende, paalagde Kongen
under 27 Februar 1810 Finantskollegiet at afgive Betænkning om et af en
Ubenævnt2) indsendt Forslag om et Statstilsyn med de private Selskaber, og
ved sin Indstilling af 4 April s. A. foreslog Kollegiet den Ordning, der efter
kgl. Resolution af 12 s. M. fik sit Udtryk i den meget betydningsfulde For
ordning af 15 Maj 1810.
Ifølge denne nedsattes der nemlig en vedvarende
»KOMM ITTE T IL UNDERSØG ELSE A F A L L E P R IV A T E FORSØRGELSES-
OG UN D E R S TØ T T E LS ES SELSKAB ER , af hvad Navn nævnes kan, som ere
eller vorde oprettede, saasom Pensions-, Enke- og Liig-Kasser, Laane-, Livrente-,
Etablerings-og Paaklædnings-Selskaber, eller hvilket andet Øjemed dem maatte
tillægges.
«
Man gik dog ikke saa vidt at forbyde Oprettelsen og den videre Bestaaen
af slige Selskaber, uagtet de vel forekom Regjeringen overflødige ved Siden
af den almindelige Forsørgelses Anstalt og i adskillige Tilfælde endog skadelige,
men man paabød kun, at Planer og Love samt Forandringer i samme skulde
indsendes til Komiteen, der kunde fordre alle yderligere Oplysninger, og
hvis Bedømmelse skulde bekjendtgjøres i de offentlige Tidender og indføres
foran i hvert Exemplar af Planen eller Lovene 5).
0
Indstilling fra Finantskollegiet af 4 A pril 1810.
2) Vistnok J. Collin.
3
)
Nærmere forklaret ved Plak. 30 November 1810 for de alt bestaaende Selskaber, der be
stemte en Frist for at melde sig for Kom iteen, hvis Oversiddelse medførte, at Selskabet skulde
opløses og Aktiverne fordeles mellem Medlemmerne.
ANDET AFSNIT: 1 7 7 0 — l 8 l 2




