120 / 554
- 110 -
bestyrere ogsaa kunde træffes meget billigt. Man kunde ogsaa faa Børnene anbragt i de
private Skoler for en meget billig Penge. For 15 Rbd. om Maaneden kunde man faa 25
Børn undervist 30 Timer om Ugen. Skemaerne over de skolepligtige Børn blev sat i
Gang; af disse fremgik, at der var ca. 12,000 skolepligtige Børn i København, 1653 fik
ingen Undervisning og 3229 undervistes i Hjemmet. Da denne sidste Betegnelse i mange
Tilfælde betyder saa godt som ingen Undervisning, kan vi godt med Joakim Larsen regne,
at 3000 Børn eller 25 pCt. ikke fik Undervisning. For disse Børn var det, at man op
rettede Aftenskolerne; men foreløbigt nøjedes man med at sørge for de Børn, der var
fyldt 11 Aar, senere for dem, der var fyldt 10 Aar. Videre naaede man ikke til 1820,
da der kommer et nyt Moment til, der nok skaffer nogle flere Børn Undervisning, men
rigtignok ikke saa god Undervisning som paatænkt i 1814. Det er nemlig i dette Aar, at
den. indbyrdes Undervisningsmetode bliver indført. Denne Form for Undervisning havde
den store Fordel, at den var billig, idet een Lærer kunde betjene et stort Antal Børn i
eet Lokale, og man stræbte nu at meddele Børnene det, der i Henhold til Reglementet af
1814 krævedes lært i 1. Hovedklasse gennem denne Undervisningsform.
Fremgangsmaaden bestaar, som Navnet antyder, i, at ældre og viderekomne Elever
underviser de yngre, medens Lærerens Virksomhed bestaar i at sætte Undervisningen i
Gang og føre Overtilsyn med den. Klasserne, som godt kan være meget store - paa
100 Børn eller derover — er inddelt i mange Hold, hvert med sin „Bihjælper" som en
Slags Underlærer. Paa et Tegn af Læreren — han benytter hertil en Fløjte — stiller de
forskellige Hold sig op og fordeler sig ved de langs Væggen ophængte Tabeller, paa
hvilke hele Undervisningsstoffet findes. Paa et nyt Tegn af Læreren begynder samtlige
Hold at læse, hvert Hold vejledet af Bihjælperen. Læreren gaar fra Hold til Hold, hører
de Børn, som Bihjælperen mener kan den Tabel, de er ved, og flytter dem, dersom de
virkelig kan vedkommende Tabel, til den næste, idet han meget omhyggeligt fører Bog
over, hvilken Tabel i de enkelte Fag hver enkelt Elev har naaet. Til en rent mekanisk
Indterpen af Regnetabeller og til den mekaniske Stavning, som man paa den Tid anvendte
var Metoden meget brugelig, men foruden at den spildte Tiden for de mange Børn, der
var Bihjælpere, var den jo uhyre aandløs og udviklede slet ikke andre Evner end Hukom
melsen hos Eleverne. Det var heller ikke mange Skolemænd, der var indtagne for den,
hvorimod Kong Frederik VI i høj Grad interesserede sig for dens Udbredelse. Dens
militære Tilsnit og dens Prisbillighed kunde jo nok tiltale en Soldaterkonge over et paa
den Tid meget fattigt Folk. Det ser næsten ud, som om denne Kongens Interesse har
skærpet hans Blik for Manglerne ved det københavnske Skolevæsen. Efter at Kongen
nemlig 1819 og 1820 har udtalt sin allerhøjeste Tilfredshed med Skolevæsenets Tilstand,
træffer vi kongelige Resolutioner af 1824 og 25, som paalægger Direktionen at sørge for,
at der oprettes nye Skoler, saa at alle Børn kan blive undervist. Dette hjalp. Ved Ud
gangen af 1825 kan Direktionen indberette, at alle skolepligtige Børn er henvist til Skoler.
Denne Tilstand varer dog ikke længe. Vi hører nemlig kort efter Skolekommissionerne
forgæves meddele Direktionen, at der gaar mange Børn hen uden Undervisning. Direk
tionen, som skulde have Cancelliets Tilladelse til at oprette Skoler, lod Sagen gaa videre
til dette og der blev den liggende, uden at Skolenøden blev afhjulpen. Saa fremkom der
1833 i Maanedsskrift for Literatur en Afhandling om Skolevæsenets Tilstand, forfattet af
Kapellanen ved Trinitatis Kirke, Pastor Stenersen Gad, en Mand, der ved sin Embeds