Previous Page  119 / 386 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 386 Next Page
Page Background

116

En Tur til S ko v en i gamle Dage

bagere. Hvor Damerne tage sig sirlige ild med deres blom­

strede Sirtses Kjoler med Livbaand og store Spænder, med

deres hvide, tilbagebøjede Lin

0111

Hovedet, deres store Guld-

armringe øg Guldkjæder, og alt er saa propert. Studenten

indbyder os til en Vaffelsmaus; han er det sagkyndige Med­

lem, og det er lians uforgribelige Mening, at af alt, hvad Bak­

ken h a r at byde, ere Vaflerne det eneste, der er værd at

nyde. Skjønt jeg i det væsenlige er af en anden Mening, be­

holder jeg den dog for mig selv. Den gode Appetit, hvormed

jeg fortærer de velsmagende Vafler, slaar min Logik af Marken.

Nu er Trængslen bleven stor paa Bakken; man kan næppe

komme forbi hverandre, man mødes, og man skilles. Da­

merne faa deres Garneringer nedtraadte eller deres store Puf­

ærmer trykkede. Men denne Trængsel ha r ogsaa sin gode

Side, som det unge Menneske i „St. Hans-Aften Spil“ be­

mærker :

„Jeg h a r altid Længsel

E fter saadan en Trængsel,

Saa komm er man de kjæ re Piger næ r,

De Smukke især!

Hører ved deres Hænder,

Skuer i deres Ørne, som tæ nder,

Indsuger med sit Blik

Elskovsdrik.

Søde Gudinde!

Du komm er for at svinde.

Hvilket Øie! Hvilken Arm!

Hvilken Væxt! Hvilken Barm!

Jeg h a r altid Længsel

E fter saadan en Trængsel.“

Og Trængslen bliver endnu stærkere paa enkelte Steder

ved den Slingring, en eller anden af Skovgjæslerne, der sejler

med fuld Ballast af finkeljokumsk Gemytlighed, gjør i den

tætte Mængde for at bane sig Vej. Isæ r er det Tilfældet med

en borgerlig Artillerist. Han er i fuld Uniform, med hvide

Buxrer, rød Kjole med Svalehale og en af de bekjendte Chakots,

der ere vel skikkede til Opsamling af Regnvand. Det sorte

Flor om Armen viser, at han har fulgt en god Ven til Jorden,

og det er aabenbart, at han har søgt at dæmpe sin Kummer

med flydende Varer af forskjellig Art. Han er temmelig nær-

gaaende i Ordets egenlige Forstand, og Fader, Moder og

Bedstemoder mene derfor ogsaa, at det er paa Tiden at kom­

me bort fra Bakken. Studenten finder imidlertid, at vi først

bør have en Gynge tur. 0 ja! det er dejligt, raabe vi, og vips

ere vi i Kastegyngen.