116
En Tur til S ko v en i gamle Dage
bagere. Hvor Damerne tage sig sirlige ild med deres blom
strede Sirtses Kjoler med Livbaand og store Spænder, med
deres hvide, tilbagebøjede Lin
0111
Hovedet, deres store Guld-
armringe øg Guldkjæder, og alt er saa propert. Studenten
indbyder os til en Vaffelsmaus; han er det sagkyndige Med
lem, og det er lians uforgribelige Mening, at af alt, hvad Bak
ken h a r at byde, ere Vaflerne det eneste, der er værd at
nyde. Skjønt jeg i det væsenlige er af en anden Mening, be
holder jeg den dog for mig selv. Den gode Appetit, hvormed
jeg fortærer de velsmagende Vafler, slaar min Logik af Marken.
Nu er Trængslen bleven stor paa Bakken; man kan næppe
komme forbi hverandre, man mødes, og man skilles. Da
merne faa deres Garneringer nedtraadte eller deres store Puf
ærmer trykkede. Men denne Trængsel ha r ogsaa sin gode
Side, som det unge Menneske i „St. Hans-Aften Spil“ be
mærker :
„Jeg h a r altid Længsel
E fter saadan en Trængsel,
Saa komm er man de kjæ re Piger næ r,
De Smukke især!
Hører ved deres Hænder,
Skuer i deres Ørne, som tæ nder,
Indsuger med sit Blik
Elskovsdrik.
Søde Gudinde!
Du komm er for at svinde.
Hvilket Øie! Hvilken Arm!
Hvilken Væxt! Hvilken Barm!
Jeg h a r altid Længsel
E fter saadan en Trængsel.“
Og Trængslen bliver endnu stærkere paa enkelte Steder
ved den Slingring, en eller anden af Skovgjæslerne, der sejler
med fuld Ballast af finkeljokumsk Gemytlighed, gjør i den
tætte Mængde for at bane sig Vej. Isæ r er det Tilfældet med
en borgerlig Artillerist. Han er i fuld Uniform, med hvide
Buxrer, rød Kjole med Svalehale og en af de bekjendte Chakots,
der ere vel skikkede til Opsamling af Regnvand. Det sorte
Flor om Armen viser, at han har fulgt en god Ven til Jorden,
og det er aabenbart, at han har søgt at dæmpe sin Kummer
med flydende Varer af forskjellig Art. Han er temmelig nær-
gaaende i Ordets egenlige Forstand, og Fader, Moder og
Bedstemoder mene derfor ogsaa, at det er paa Tiden at kom
me bort fra Bakken. Studenten finder imidlertid, at vi først
bør have en Gynge tur. 0 ja! det er dejligt, raabe vi, og vips
ere vi i Kastegyngen.




