111
vædsker, der i Henhold til Lov af 26de November 1870 skulle
mærkes „farlig“, og
2)
at Bestemmelserne i § 21 herefter komme til An
vendelse paa Spirituosa, Tjære, Petroleumsaffald, Harpixer,
Gummi og Gunnniharpixer.
XXVIII.
Justitsministeriets Cirkulære a f 29de Oktober 1875
angaaende Forstaaelsen a f Lov a f 14de Februar 1874
om Forbud mod visse Tændstikker m. m.
Medens Lov om Forbud mod visse Tændstikker m. in.
af 14de Februar f. A. ikke fordrer, at Tændstikkerne skulle
være antændelige alene ved Afstrygning paa en præpareret
Strygeflade, turde det paa den anden Side anses for givet, at
Tændstikker, der i Reglen, altsaa af de Fleste, hvem de falde
i Hænderne, kunne tændes paa næsten enhver ikke til Af
strygning bestemt Flade, navnlig Gulve og Mure, ere i Strid
med Loven, uden Hensyn til, at de ledsages i Forhandlingen
af præparerede Flader og angives at være bestemte til at
stryges paa disse.
Da der imidlertid forhandles Tændstikker, som omtrent af
Enhver kunne antændes ved Afstrygning paa de almindeligst
forekommende Flader, og der efter hvad Ministeriet har erfaret
har hersket Tvivl, om der af det Offentlige kunde skrides ind
herimod, saa finder Ministeriet sig foranlediget til at meddele,
at det anser Forfærdigelse og Forhandling af Tændstikker, der,
selv om de angives at være bestemte til at afstryges paa en
særegen Strygeflade, dog vise sig at kunne antændes ved et
sædvanligt Strøg paa de almindeligst for Haanden værende
ikke tilberedte Flader, navnlig Gulve og Vægge, for at være i
Strid med Loven af 14de Februar f. A., og at der, naar saa-
danne Tændstikker forfærdiges og forhandles, bør skrides ind
ved at drage Forfærdigerne og Forhandlerne til Ansvar.
Da der imidlertid er Grund til at antage, at Lovens Me
ning har været Gjenstand for en udbredt Misf'orstaaelse, vil