KØBENHAVNS MAGISTRAT.
København, den 29de Juni 1887.
Mag.s 4de Afd. 366/1887.
Til
Direktionen for Folketeatret.
Adr.: Hr. Overretssagfører F. Larsen.
Efter Indstilling af Brandinspektøren, som har gjort
Udgangsforholdene ved de københavnske Teatre til Gen
stand for en omhyggelig gentagen Overvejelse, skal Køben
havns Magistrat herved i Henhold til Lov af 15de Maj 1868
om Brandvæsenet i København og Bekendtgørelse fra
Justitsministeriet af 14de December 1881 meddele nogle
Forskrifter, som det er anseet nødvendigt at foreskrive for
Folketeatrets Vedkommende:
1. Pladserne paa Gulvet maa omordnes saaledes, at
Sidegangene faa efterhaanden tiltagende Brede og at to af
de tre Udgangsdøre i Salens Baggrund udvides.
2. Bunden for Parketlogerne udfor Reservedøren til
Ejendommen Nr. 37 i Nørregade maa nedskæres, og en
Trappe maa lægges fra Gulvet til denne Reserveudgang.
3. Der maa anbringes to nye Udgange ud til Nørre
gade, 1 paa hver Side af Hovedtrappen i Forhuset.
4. Pladserne i Balkonen maa omordnes, saaledes at der
udlægges Gange mellem Rækkerne.
5. Fra Scenen maa tilvejebringes endnu en Udgang
paa den modsatte Side af den, hvor den nuværende findes,
f. Eks. til Baggaarden i Ejendommen Nr. 37, og ligeledes
maa skaffes en Udgang fra Maskingalleriet for den der po
sterede Brandvagt.