105 / 205
102
Flemming Dahl
h e d s c e n s u s s k u ld e væ re d e n sam m e , m a a tte S a ts e rn e i
d e t o p rin d e lig e U d k a s t n a tu rlig v is fo rh ø je s.
I ø v rig t tog B e n tz e n til O rd e fo r m id d e lb a re V alg i H e n
h o ld til Ø rs te d s sen este F o rs la g (12 D is trik te r å 10 V alg-
m æ n d ).1) O g sa a M ich ae l L a n g e tr a a d te m e d K ra f t i
S k ra n k e n fo r in d ire k te V alg ,2) m e d e n s S tem a n n m e d
V o ld som h e d v e n d te sig im o d d em .
D els
a f P re s tig e h e n sy n , id e t h a n p a a p e g e d e d e t fo r K a n
c ellie t u b e h a g e lig e i, e v e n tu e lt fo r tre d je G ang a t f a a d e tte
V alg sy stem , som K o n g e n h v e rk e n h a v d e b illig e t i S tæ n
d e r a n o rd n in g e n e lle r fo r K ø b stæ d e rn e s V e d k om m e n d e ,
f o rk a s te t a f H a n s M a je stæ t.
D els
a f lo g isk e og p ra k tis k e
H e n sy n , id e t d e t v ild e væ re g a n s k e u rim e lig t a t h a v e
d ire k te V alg til S tæ n d e rn e og P ro v in s b y e rn e s K o m m u n a l
b e s ty re ls e r, m e n in d ire k te V alg til K ø b e n h a v n s B o rg e r
re p ræ s e n ta tio n .
D els
e n d e lig a f h is to ris k e og ju r id is k e
G ru n d e , id e t h a n m a a tte hæ v d e, a t S ta d e n s P riv ile g ie r
tils a g d e alle B o rg e re lig e V alg ret, m e n g a n s k e v isst ik k e
lig e V a lg b a rh e d . H a n m a a tte d e rfo r g a a im o d en V a lg
re ts c e n s u s, m e n k u n d e tiltræ d e e n h ø j C en su s fo r V a lg b a r
h ed . M ed s in tilv a n te F o rk æ rlig h e d fo r G ru n d e je rn e , i
h v em S tem a n n alle D ag e s a a e N a tio n e n s K æ rn e ,3) b illi
gede h a n e n A s su ra n c e v æ rd i a f 8000 B b d r. som ved
x) B entzens Votum
26/12
1837.
2) Langes Votum 27/i2 s. A.
3) Under de »oplyste Mænd«s Møder i Sommeren 1832 havde Ste
mann bl. a. hævdet, at det, »naar Tingene nøie og rigtigt analyseres,
dog er Grundeierne, paa hvem om sider alle Statens Byrder falde
tilbage« (cit. hos Bubin II, S. 480). Sen, men rigelig Anerkendelse
har den gam le konservative Statsmand fundet hos en demokratisk
Nutidshistoriker som Erik Arup: »Med Rette havde Regeringen ved
deres [d. v. s. Stændernes] Sammensæ tning ikke ladet H ensynet til
de stærkest politisk interesserede i Byerne og Embedsstanden, »de
liberale«, udviske den Kendsgerning, at Landbrugets Mænd var Bæ
rerne af Landets h øjeste økonom iske Interesser« (»Rids af D an
marks H istorie«, 1921, S. 53).