36
Bilag II.
delvis i de følgende Aar. Saaledes boede den franske General St. Germain her i den
Tid, da han styrede vort Hærvæsen. Senere boede Henrik Stampe her og efter ham
hans Enke; derimod er det en Fejl, naar man har nævnt ham som Ejer af Stedet
eller endog bestemt som den, af hvem Kongen skulde have kjøbt den. Sælgeren var
i Virkeligheden Lensgreven af Lerchenborg, Kammerherre Kristian Lerche*).
Den
11
. Juli
1806
resolverede Kongen, at der for at formindske Faren for
Ildsvaade og vinde Plads istedenfor den ældre Mansard skulde sættes en hel Etage
til Gaden paa Lerches Gaard — Bekostningerne ansloges til
13,000
Rdlr. —, samt
at den skulde optage foruden Universitetsdirektionen ogsaa det tyske Kancelli og
Kommerce-Kollegiet. Disse sidste Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. I Aaret
1810
klages der over, at Gaarden ikke som paatænkt har lettet de øvrige Bygningers
Besværligheder m. H. t. Plads, men at den er bleven taget i Brug af højst forskjellige
Institutioner: Universitetsdirektionen, Feltkommissariatet, Kommissionen for Sjællands
Providering, Kjøbenhavns Amtstue osv., ligesom det kongelige Bibliothek her havde
sit Oplag af Dubletter.
Det var dog forgjæves, at Rentekammeret ved Feltkommissariatets Ophævelse
i dette Aar søgte at faa Plads til sine nye Skattekontorer og foreslog at tage flere
Rum i Prinsens Palæ i Brug for Administrationen. Særlig tænktes der paa Kredit-
kassedirektionen, som skulde have en v. d. Lfihes Lejlighed, selvfølgelig imod Godt-
gjørelse til denne. Finanskollegiet foreslog samtidig at lade Direktionen for den
vestindiske Gjælds Likvidation faa Plads i Palæet. Ved Resolution af
27
. Septbr.
(
1810
) udtaltes det, at der ingen disponibel Plads fandtes paa Prinsens Palæ og at
Rentekamret altsaa maatte skaffe den andensteds. Aaret efter, den
10
. Septbr.
1811
,
paalagdes det paa samme Maade Kammeret at skaffe Plads til den da oprettede
Kanal-, Havne- og Fyr-Direktions Sekretariat og Arkiv. Overal tsynes der at have været
Mangel paa Rum, især til det overhaandtagende Antal Direktioner og Kommissioner.
Freden i Kiel i Januar
1814
med Afstaaelsen af Norge forandrede selvfølgelig
dette Forhold aldeles. I Aarets Løb indskrænkedes Kontorernes Antal i alle Kol
legier; Rentekammeret nedlagde 6, Toldkammeret
9
, danske Kancelli, Generalitetet og
Admiralitetet hver
2
, Finanskollegiet et, altsaa ialt
22
Kontorer. Hertil kom den
store Omdannelse i Februar
1816
, som ophævede en Række af de midlertidige Direk
tioner og Kommissioner og indordnede deres Forretninger under tre Kollegier: Finans-
Deputationen, Direktionen for Statégjælden og den synkende Fond, og Direktionen
for den almindelige Pensionskasse. Pladsen blev nu for en Tid saa rigelig, at det ved
Resolution af
20
. Marts
1816
endog tillodes at udleje Lokaler i Kommunikationsbygningen
til Stempelpapirforvalteren til Oplag og Udsalg af Papir og Kort.
I de følgende Aar udvidedes Tid efter anden igjen de bestaaende Institutioner
og Bygningerne optoges atter fuldstændig af Kontorer. Da derfor Kollegiernes Arkiv*) Kbhvn. Dipl. I, 787. II, 813. III, 678. R. K. Skattemandtal 1714 ff. C. G. Gabel, Oversekretær
i Krigskancelliet og Admiralitetet, blev 1725 Stiftamtmand i Ribe, Hojer, Fr. IV, II, 207. Danske
Atlas, II, 153. Danske Vitruv. I, 89. Trap (2. Udg.) II, 197. Kjøbekontrakten er vedheftet kgl.
Resol. af 17. Juli 1805.