Previous Page  115 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 115 / 213 Next Page
Page Background

36

Bilag II.

delvis i de følgende Aar. Saaledes boede den franske General St. Germain her i den

Tid, da han styrede vort Hærvæsen. Senere boede Henrik Stampe her og efter ham

hans Enke; derimod er det en Fejl, naar man har nævnt ham som Ejer af Stedet

eller endog bestemt som den, af hvem Kongen skulde have kjøbt den. Sælgeren var

i Virkeligheden Lensgreven af Lerchenborg, Kammerherre Kristian Lerche*).

Den

11

. Juli

1806

resolverede Kongen, at der for at formindske Faren for

Ildsvaade og vinde Plads istedenfor den ældre Mansard skulde sættes en hel Etage

til Gaden paa Lerches Gaard — Bekostningerne ansloges til

13,000

Rdlr. —, samt

at den skulde optage foruden Universitetsdirektionen ogsaa det tyske Kancelli og

Kommerce-Kollegiet. Disse sidste Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. I Aaret

1810

klages der over, at Gaarden ikke som paatænkt har lettet de øvrige Bygningers

Besværligheder m. H. t. Plads, men at den er bleven taget i Brug af højst forskjellige

Institutioner: Universitetsdirektionen, Feltkommissariatet, Kommissionen for Sjællands

Providering, Kjøbenhavns Amtstue osv., ligesom det kongelige Bibliothek her havde

sit Oplag af Dubletter.

Det var dog forgjæves, at Rentekammeret ved Feltkommissariatets Ophævelse

i dette Aar søgte at faa Plads til sine nye Skattekontorer og foreslog at tage flere

Rum i Prinsens Palæ i Brug for Administrationen. Særlig tænktes der paa Kredit-

kassedirektionen, som skulde have en v. d. Lfihes Lejlighed, selvfølgelig imod Godt-

gjørelse til denne. Finanskollegiet foreslog samtidig at lade Direktionen for den

vestindiske Gjælds Likvidation faa Plads i Palæet. Ved Resolution af

27

. Septbr.

(

1810

) udtaltes det, at der ingen disponibel Plads fandtes paa Prinsens Palæ og at

Rentekamret altsaa maatte skaffe den andensteds. Aaret efter, den

10

. Septbr.

1811

,

paalagdes det paa samme Maade Kammeret at skaffe Plads til den da oprettede

Kanal-, Havne- og Fyr-Direktions Sekretariat og Arkiv. Overal tsynes der at have været

Mangel paa Rum, især til det overhaandtagende Antal Direktioner og Kommissioner.

Freden i Kiel i Januar

1814

med Afstaaelsen af Norge forandrede selvfølgelig

dette Forhold aldeles. I Aarets Løb indskrænkedes Kontorernes Antal i alle Kol­

legier; Rentekammeret nedlagde 6, Toldkammeret

9

, danske Kancelli, Generalitetet og

Admiralitetet hver

2

, Finanskollegiet et, altsaa ialt

22

Kontorer. Hertil kom den

store Omdannelse i Februar

1816

, som ophævede en Række af de midlertidige Direk­

tioner og Kommissioner og indordnede deres Forretninger under tre Kollegier: Finans-

Deputationen, Direktionen for Statégjælden og den synkende Fond, og Direktionen

for den almindelige Pensionskasse. Pladsen blev nu for en Tid saa rigelig, at det ved

Resolution af

20

. Marts

1816

endog tillodes at udleje Lokaler i Kommunikationsbygningen

til Stempelpapirforvalteren til Oplag og Udsalg af Papir og Kort.

I de følgende Aar udvidedes Tid efter anden igjen de bestaaende Institutioner

og Bygningerne optoges atter fuldstændig af Kontorer. Da derfor Kollegiernes Arkiv*) Kbhvn. Dipl. I, 787. II, 813. III, 678. R. K. Skattemandtal 1714 ff. C. G. Gabel, Oversekretær

i Krigskancelliet og Admiralitetet, blev 1725 Stiftamtmand i Ribe, Hojer, Fr. IV, II, 207. Danske

Atlas, II, 153. Danske Vitruv. I, 89. Trap (2. Udg.) II, 197. Kjøbekontrakten er vedheftet kgl.

Resol. af 17. Juli 1805.