116 / 213
Bilag II.
37
væsen trængte til nye Lokaler, nødtes man til igjen at tænke paa at bygge, og da
dette under de daværende Forhold havde sine store Vanskeligheder, kom man til for
første Gang til Administrationens Brug at lægge Beslag paa det store Provianthus.
Det laa i Sagens Natur, at Rentekammerets Arkiv mere end de andre Kol
legiers stadig maatte udvides efter en stor Maalestok, især paa Grund af de om
fattende Regnskabsrækker, som her revideredes. Efterat derfor alt kort efter Kan
cellibygningens Indretning
3
af dens Arkivlokaler var tagne i Brug til Kamrets Sager,
indrettedes der senere et Arkiv paa Loftet, og i Aaret
1778
toges de to af Gehejme-
arkivbygningens østlige Hvælvinger i Brug til deri dels at opbevare de hertil afleverede
Kammersager fra Kiel (efter Mageskiftet
1773
og Ophævelsen af det særlige Kammer
i Kiel
1777
), dels at anbringe endel af Sagerne fra Kancelliets Loft*). Efter de store
Ildebrande indrettedes endvidere, som vi har set, Hjørnekjælderen i Kancellibygningen
til Arkiv, for at Lofterne helt kunde holdes fri for disse brandfarlige Gjenstande.
Imidlertid voxede Arkivmassen atter op og tiltrods for talrige Kassationer lyk
kedes det ikke at holde den indenfor de Grænser, som de daværende Lokaler syntes
at kræve. I Aaret
1826
fremsattes derfor den Plan at opføre et helt nyt Arkiv
hus i Gaarden mellem Kancelliet og Generalkommissariatets Sidefløj (Posthusfløjen). Der
blev lavet en Tegning og gjort et Overslag paa
16,794
Rdlr.; Bygningen skulde være
34
Alen lang,
20
Alen bred og kun have een Etage. Dens Bestemmelse skulde bl. a.
være den at modtage de i Aaret
1816
ophævede Institutioners Arkiver, som nu an-
meldtes fra de forskjellige Finanskontorer eller henlaa paa „dertil upassende Steder,
f. Ex. i Kjælderne under Børsen, hvor de var udsatte for Bedærvelse“. Den Plan
at lægge en Arkivbygning ind i Rosenkrans’s Gaard blev dog heldigvis ikke udført;
der blev givet Anvisning paa Kjælderen under Kristiansborg; senere tænkte man paa
Slottets Tilbygninger. Endelig i Aaret
1831
optog man en Tanke, som alt tidligere
var bleven fremsat, den at benytte Provianthusets Kornlofter til Arkiv. Ved Skrivelse
af
31
. Oktober
1820
havde Admiralitetskollegiet alt tilbudt denne Udvej, da Lofterne
efter Flaadens Tab ikke mere brugtes i samme Omfang som forhen; nu gik det atter ind
paa Tanken efter en fornyet Undersøgelse (
10
. Januar
1832
), og under
18
. Juli appro
berede Kongen Planen til en Indretning af to Etager i fire Pille-Fag af Provianthuset
med det absolut fornødne Apparat af Hylder. Denne Indretning, som ialt kun kostede
omtrent
4000
Rdlr., tilendebragtes i Løbet af et Aarstid; men det Lokale, som saaledes
blev overdraget Rentekammerarkivet, var saa tarveligt som vel muligt. De tykke Mure
fra Kristian IV’s Tid, forsynede med smaa lave Vinduer istedenfor de tidligere Luger,
tillod hverken Lys eller Luft at gjennemtrænge de store kolde Rum, og Hylderne af
umalede Fyrrebrædder stilledes tæt op til hinanden for at faa Pladsen benyttet i
videst mulig Udstrækning. Den vundne Plads var i Virkeligheden ogsaa betydelig;
Lokalet var
47
Alen langt og (udvendig)
27
1/a Alen bredt og omfattede som nævnt
to Etager. Det stødte op til Gehejmearkivet, med hvis Hvælvinger det i begge Etager
*) Rentekamrets kgl. Resol. ved Kbhvn. Kontor 1778, Nr. 120. 1781, 23. Avg. sst. Nr. 192 (Medi
deleiser fra R. K. Arkivet 1771, S. X L Y I ff., L IV ff.).