97 / 213
Bilag îî.
24
Egeskabe, men led noget af Fugtighed. Paa Gehejmearkivaren Fredrik Rostgaards
indtrængende Forestillinger besluttede derfor Kong Fredrik IV at skaffe det et eget
Hus, sikret saa vidt muligt baade mod Ild og Vand, og han satte denne Beslutning
i Værk samtidig med eller rettere umiddelbart før Kancellibygningens Opførelse.
Der fandtes dengang en aaben Plads paa lige
20
Alens Bredde mellem
Bibliotheket og den nordlige Ende af Provianthuset. Dette havde netop paa dette
Sted en lille Udbygning, der brugtes til Bagers, og over dette førte en lukket Løngang
over til det før omtalte Statsraadsværelse i Bibliothekbygningen. I dette Mellemrum
opførtes Gehejmearkivets nye Bygning. Den hvælvede Stueetage indrettedes i flere
Rum, ligesom der her i en Port lodes Plads til den nødvendige Indkjørsel til Proviant-
gaarden og dens Havn. Første og anden Sal opførtes som to store Arkivsale, hvis
Hvælvinger bæres af fire Stenpiller, medens der falder et rigeligt Lys ind fra de tre
Fag Vinduer til begge Sider. Denne Bygning opførtes i Sommeren og Efteraaret
1715
,
men stod først fuldt færdig og udtørret i Foraaret
1720
. Den
2
. Januar d. A. resol
verede Kongen, at den udelukkende skulde være bestemt til Arkivets Brug, og den
11
. April blev Egeskabene med deres kostbare Indhold af Holmens Folk baarne fra
Rosenborg ind i deres nye Hjem.
Imidlertid nærmede ogsaa Kancelliet sig sin Fuldendelse og man tog derfor fat
paa at omdanne Adgangen til disse Bygninger fra Slottet. Som oftere omtalt fandtes
Provianthusets nordlige Gavl mellem Kancelliet paa den ene, Arkivet og Bibliotheket
paa den anden Side; Løngangen fra Slottet førte ind til en stor Trappegang ved
Gavlens vestlige Ende (og fortsattes ind igjennem Huset til Anna Sofies Gaard bag
Børsen). Denne Gavl og Trappegang hidrørte efter et Lokalsagn fra den ældste
Slotsbygning paa Holmen. Det var Generalbygmester Ernst’s Plan at omdanne denne
nordlige Ende af Provianthuset til Lokale for Kongens Partikulærkammer, det tidligere
„Kongens eget Kammer“ ; den hvælvede Stue skulde da formodenlig tjene til „Penninge-
kammer“ og første Sal fremdeles afgive Gjennemgang for Kongen. Da denne Plan
imidlertid i Foraaret
1721
skulde bringes til Udførelse, mødte den en meget energisk
Indsigelse fra Rostgaards Side, idet han ansaa det for i høj Grad misligt, at Trappe
gangen op til Arkivet og Kongens Løngang skulde være tilgjængelig for alle dem, der
muligvis kunde have Ærende til Partikulærkassen, og det lykkedes ham da ogsaa at
forhindre en saadan Anvendelse af disse Lokaler. Imidlertid sattes der dog Hvæl
vinger ind baade paa første og anden Sal, og Gavlen omdannedes til en Façade i
Sammenhæng med Arkivets; derved samledes denne Del af Provianthuset med dette
sidste i en særskilt Bygning. Stuen blev imidlertid sat i Forbindelse med det til
stødende Kancelliarkiv og derfra senere (
1749
) afstaaet til Gehejmearkivet ; første og
anden Sal omdannedes efter Konseillets Ophævelse til Arkiv for Rentekammeret (
1778
)*).
*) G. Bruun, Kongl. Bibi. Stiftelse S. 39 f. Fr. Bostgaard, I, 218 ff. Rentek. Bestal. Pr. VI, 153.
IX, 147. X III,
88
, 182. Geh. Arkiv. Aarsberetning II, 220, 228. Urkunden zur Kenntniss nord.
R. I, 49. Kbhvns Slots Inventarie-Regnsk. Indenrigs-Min. Bygnings-Journal 1861, 17 b. Rentek.
Bygn. J. B 1974 (Aar 1792). Regnskaber over Kancelli- og Gehejmearkivbygningernes Opførelse
med Bilag osv. Sterm, Kbhvn. S. 107.