190 / 233
Inger Olufsen
meget dygtig bogbinder, Gert Jacobsen. Han var kommet i lære 1.
november 1953 og var efterhånden avanceret til værkfører. Det
blev sammen med ham, at Henning og jeg den 1. januar 1974 køb
te Byens Protokolfabrik af Kaj, Gunnar og Alexandra Michelsen.
Ved den lejlighed ændredes ejerforholdet fra at være et interes
sentskab til at blive et anpartsselskab. Det var et af de første
anpartsselskaber, der stiftedes efter den nye selskabslovgivning,
og det fik nr. 31.
Henning, Gert og jeg fandt hurtigt en god arbejdsdeling. Både
Henning og Gert havde kontakt med kunder om de forskellige
ordrer men arbejdede især med tilrettelægning af arbejdet. Hen
ning ledede fortsat arbejdet med udstansning både ved kartotek
maskiner og de andre stanse- og perforermaskiner. Gert tog sig af
tilrettelægning af skiltearbejde og fremstilling af ringbind. Jeg vare
tog administrationen, såvel bogholderiet som kalkulation, indkøb
af materialer m.v. bistået af en kontordame.
Der havde i nogle år været en tilbagegang i ordrer med ringbind,
fordi mange kunder var gået over til at bruge plasticsvejsede ring
bind, som var billigere, og dem kunne man ikke fremstille på Byens
Protokolfabrik. Men i kølvandet på oliekrisen i 1973 kom der kraf
tige prisstigninger på plastic. Dertil kom, at folk så småt begyndte
at snakke om miljø, og plastic var både ressourcekrævende at frem
stille og forurenende, når det skulle destrueres. Efterhånden blev
det atter »in« at få fremstillet ringbind i naturmaterialer. Endelig
var ringbind overtrukket med forskellige slags lærred også mere
holdbare, så ordretilgangen steg igen op igennem 70'erne. Det var
især ringbind til kataloger, prislister og manualer. Ofte medfulgte
der ordrer på forarbejdning af indholdet til bindene. Det skulle
skæres, optages og hulles og sluttelig sættes i de færdige ringbind.
Manualer var tit forsynet med faneblade til inddeling af indholdet,
så også produktionen af faneblade steg, og det så meget at man
købte to maskiner, der udelukkende var indrettet til faneudstans
ning. Dertil kom mange skæreopgaver, ofte i store formater, hvilket
førte til udskiftning af en af skæremaskinerne med en ny med
større skærebredde. Endelig steg mængden af indholdsblade til
manualerne. Da bladene ofte skulle forsynes med de såkaldte uni
versalhuller, en kombination af runde og ovale huller, der passede
188