26 / 129
Klædekræmmerlav førte, Retssager har noksom vist, hvor
vanskeligt det er, mod den anklagedes Benægtelse, at be
vise, at en Vare er tilvirket i Udlandet.
Med Hensyn til Andragendets næste Punkt, da turde
det være af særlig Betydning, at Næringslovens § 17
hjemler enhver, i Egenskab af Entreprenør eller Leveran
dør, Ret til: „Udførelsen af hvilketsomhelst Arbejde eller
Levering af hvilkesomhelst Haandværks- og Fabrikvarer
naar han kun lader Arbejdet udføre ved eller bestiller
Varerne hos Personer, der ere berettigede til at forfærdige
og afsætte samme", og at endvidere § 9 bemyndiger Magi
straten til at give Forbrydere Adgang til en eller anden
Næring uden Hjælp eller Oplærelse af Dreng. For saa
vidt altsaa Fangerne i Straffeanstalterne ikke allerede have
Ret til at forfærdige baade Klæde og Klæder, hvad der dog
vel kan antages at være Tilfældet, saa vilde en saadan Ret
med Lethed kunne erhverves, og en Paatale dette Punkt
betræffende vilde derfor næppe i noget væsentlig kunne
bevirke en Forandring i det bestaaende, thi den eller de,
der staa i Spidsen for Fangernes Industri, behøver hverken
Borgerskab eller Næringsbevis.
Hvad endelig angaar nogle Marskandiseres formentlige
Overgreb, da bør det vistnok komme i Betragtning, at
Næringslovens § 24, idet den som Regel anfører, at
Borgerskab paa Haandværk ikke kan forenes med Borger
skab paa Handel, udtrykkelig tilsteder Høkere og Mar
skandisere at kunne undtages fra denne Bestemmelse.
En Marskandiser kan altsaa meget godt have Ret til, ved
Siden af sin Handel med brugte Sager, at omdanne disse
og sælge dem i den disse givne ny Skikkelse; han kan
altsaa f. Eks. lade en brugt Frakke omsy og derefter ud
stille til Salg; men hvor vanskeligt vilde det da ikke
være, naar sligt er lovligt, at bevise, at en tilsyneladende
ny Frakke er syet paa hans Foranstaltning af et vist nyt
Stykke Klæde, til hvis Indkøb han dog i alt Fald maa
være berettiget, naar han agter at forbruge det til Be
24