det allerede af den Orund forudsættes, at de hverken for
eget eller Foreningens vedkommende ønske at gaa saa-
dan Vej.
Dog om Andragerne ogsaa kun have tænkt paa en
Henvendelse til Magistraten, for igennem den at bevirke
Optræden af det exekutive Politi, saa betvivles det, at selv
dette Maal vil kunne naaes uden at bestemte Personer og
Kendsgerninger blive fremdragne.
Efter saaledes i det foregaaende at have drøftet de
foreliggende Spørgsmaal og at have fremhævet Vanske
ligheden ved at faa Næringslovens Straffebestemmelser
anvendte samt den ringe Sandsynlighed for ved noget
dertil sigtende Skridt at opnaa et virkelig praktisk
Udbytte, skulde undertegnede Medlemmer af Handels
udvalget, idet det henstilles til den æ. Bestyrelses nærmere
Overvejelse, hvorvidt den maatte finde sig foranlediget til
at indsende Andragendet i den Form, hvori det foreligger,
til Magistraten, eller om den maatte foretrække, ved en
Henvendelse til nævnte Autoritet kun at henlede Opmærk
somheden paa den ulovlige Huseren med indenlandske
Ikke-Husflidsprodukter og udenlandske Varer, — benytte
denne Lejlighed til at vedkende sig den Anskuelse, at i
Overensstemmelse med Tidens Aand burde den Frihed,
som den 1ste Januar 1862 indtraadte i Næringsvejenes
Afbenyttelse, betegne det Tidspunkt, hvorfra tillige kunde
dateres Ophørelse af de tidligere kun altfor hyppige pri
vate Retssager angaaende saadan Afbenyttelse.
Kjøbenhavn,
den 28. Februar 1863.
L. J. GRØN,
p. t. Formand.
C. S. FLENSBURG.
J. BØRRE.
BENNY LEVY.
Til
Bestyrelsen for Manufakturhandlerforeningen i Kjøbenhavn.
2 6